Advarsel: Uddannelse er ikke lærernes vigtigste opgave

Alt="en-god-lærer"Jamen, hvis uddannelse ikke er lærerens vigtigste opgave, hvad er det så?

 

Ja, hvis du vil vide det, så er du simpelthen nødt til at læse indlægget.

Og jeg synes faktisk du skal tage dig tid til at læse det, for du risikerer at lære noget. Både om lærere, om børn og om at være forælder.

Sådan er en lærer altså ikke

Lige siden jeg læste til lærer, har jeg fået hug for, at være for “tæt” på mine elever.

På seminaret var det mine med-studerende, der ikke synes at jeg distancerede mig nok, og at jeg ikke tog en ‘lærerkasket’ på.

Ude på skolerne var der forældre, der synes at det var upassende, at jeg var så involveret i eleverne.

Eller ledere der var bange for om mit sprogbrug og min åbenhed om mig selv, ville mindske elevernes respekt for min autoritet.

Jeg vil hellere lære børnene at råbe ‘fuck’ når de bliver vrede og skuffede. Eller at kunne trykke på ‘pyt-knappen’ og komme videre.

Det er bare vigtigere i min verden, end at  lære dem, at hvis de ikke klarer sig godt i diverse danskfaglige modeller bliver de aldrig til noget.

Det er godt at kunne regne, men det er bedre at kunne regne den ud.

En empatisk skraldemand er 1000 gange bedre end en beregnende politiker. Det kan vi godt blive enige om, ikke?

I’m a mess and I like it

Elever er lige som små blodhunde, de kan lugte og mærke om en lærer er autentisk.

Derfor synes jeg, at det er alfa og omega, at man som lærere ikke tager en rolle på sig, og tager den der føromtalte ‘lærerkasket’ på.

Indrømmet…
…jeg bander meget, jeg kommer altid 5 minutter for sent til timerne og jeg har ikke altid styr på om jeg går ind i den rigtige klasse.

 

Faktisk plejer jeg at sige til mine elever, når de spørger om detaljer der handler om emneuger osv, at de skal spørge en rigtig voksen.

I’m a mess that way.

Men jeg står ved, at jeg er en kegle. Jeg prøver ikke at skjule, at jeg er permanent forsinket og lettere distræt.

Eleverne plejer at sige, at hvis jeg er 5 minutter forsinket er det normalt. Er jeg der imod 7 minutter forsinket har jeg igen haft en samtale på lederens kontor.

Og de har ret.

Alt="lærerens-vigtigste-opgave"
Så smukke afskedsgaver fra elever og kollegaer. Jeg føler mig utroligt priviligeret over, at have haft dem alle i mit liv de sidste 2 år. Af hjertet tak for jer alle.

Ungerne siger, at jeg er en Rita.

Sådan en der godt kender reglerne, men ikke altid følger dem.

Du kan enten elske det eller hade det.

Der er nogle forældre der hader det. Deraf de 7 minutters forsinkelse, som følge af en samtale på kontoret.

Lad mig give dig 2 eksempler der gav 7 minutters forsinkelse:

1. Moren der synes, at det var helt galt, at jeg (på en tur med 9. klasse), sagde ja til at hjælpe en af pigerne med at vælge en kjole.

Pigen havde to i kiggerten, men var usikker på om den ene var for kort. Hun skulle have den på til familiefest.

Pigen selv synes det var fedt, at jeg  hjalp hende.

2. Eller den mor der sagde, at jeg bestemt måtte have noget kørende med (lad os kalde ham) Carlos. Det kunne jo ikke være rigtigt, at han kunne få bedre karakter end hendes datter. Især når han nu også var ordblind.

Behøver jeg, at sige hvad jeg tænker om det udsagn??

Men langt de fleste elever og forældre synes det er befriende, at der er nogen der tør gøre tingene anderledes.

Jeg ved godt, at min lærerstil til tider koster mig lidt knubs, men det er okay.

Lad mig fortælle dig hvorfor jeg gør som jeg gør. Vel vidende, at jeg ind i mellem risikerer en blodig næse eller blåt øje (altså billedeligt talt).

Uddannelse er ikke lærerens vigtigste opgave

Som lærer bliver vi ansat til at uddanne kloge hoveder.

Men det er ikke vores vigtigste opgave.

Fagligt har jeg altid ambitioner med mine elever. 

Selvom min forberedelse, og undervisning, kan ligne en cirkusmanege fuld af vilde dyr og akrobatiske krumspring, er der mening i kaosset.

Det er vigtigere, at det jeg laver virker, end at det ser godt og regelret ud.

Og det gør det. Virker altså.

I år fik min afgangsklasse et snit på 9,2 i deres mundtlig engelsk prøve.

Det er det højeste gennemsnit ud af deres samlede prøver.

9,2!

En klasse der har haft 35 forskellige lærere i deres skoletid. Jeg overtog dem i 8 klasse.

Kan du forestille den udfordring?

Elever der hang i gardinerne, var fagligt bagud og tænkte; “Whatever hun smutter alligevel igen om lidt”.

Men historien om de skønne unger, får du en anden gang.

Vi skal danne vores elever

Dét er vores vigtigste opgave. 

Ikke ud-danne, men danne.

Vi skal tro på de børn og unge, der sidder i klasselokalerne.

Vi skal se dem.

Vi skal høre dem.

Vi skal motivere dem.

Hver dag. Hver time.

Som lærer er det da pisse fedt når klassen scorer 9,2 i snit. Bevares, hvem elsker ikke det??

Men i virkeligheden er karaktererne inderligt ligegyldige.

Det, der betyder noget, er om eleverne flytter sig.

Det, der betyder noget er, når jeg kan få dem til at tro på sig selv.

Få dem til ønske at ville mere med sig selv, og for sig selv.

Det, der betyder noget, er om jeg kan vise dem vejen til at blive hjertevarme og selvstændige unge mennesker.

Det, der betyder noget, er om det jeg har gjort, har betydet noget.

Se, dét er lærerens vigtigste opgave; At give børnene rødder til at gro, og vinger til at flyve.

Alt="uddannelse-eller-dannelse"

PS. Hvis du ikke har læst med fra starten kan du læse lige her hvorfor jeg stoppede som lærer og hvorfor jeg synes jeg gik på kompromis med mig selv.

PPS. Det kan være du skulle kaste dig over indlægget 3 ting din lærer ikke fortæller dig hvis du vil vide hvad bagsiden af lærermedaljen er.

Pernille Aalund – Det har livet lært mig

Alt="Pernille-Aalund-det-har-livet-lært-mig"

Pernille Aalund er karismatisk, og hun står ved den hun er. Hun er sådan en inspirerende, autentisk og hjertevarm kvinde.

Pernille Aalund har skrevet bøgerne ’10 taler’

Det er taler om livet. Om hvad livet har lært Pernille.

Jeg synes, du skal gøre sig selv den tjeneste at høre talen; Om at sparke sig fri.

For mig, handler talen om, at vi tør at se på os selv, og træffe et valg.

Et valg om hvordan vi vælger, at tackle de slag som livet nogle gange byder os.

Valget er dit – begrænsning eller mulighed

Jeg siger ikke, at valget altid er en dans på roser, eller som man ville sige på engelsk: a walk in the park.

Jeg siger bare, at i enhver udfordring (i ethvert slag) ligger der ikke kun begrænsning. Der ligger også muligheder.

Det er op til dig om du ser det ene eller det andet.

Lader du dig falde og overmande af de ting livet byder dig?

Eller tager du mavepusteren, sunder dig og ser på hvilke muligheder du nu har?

Talen ‘Om at sparke sig fri’ holder i hånd med sidste uges blog indlæg, 4 ting der vender dine begrænsninger til muligheder.

De holder i hånd fordi de begge opfordrer dig til, at justere dit mind set.

Når livet, på den ene eller anden måde, giver et slag, måske endda et knock out, så efterlades vi ofte med en følelse af begrænsning.

Eller tab, måske endda frygt.

Det er helt normalt og menneskeligt. For nu er det, der engang var, ikke længere til.

Du skal forandre dig. Om du vil det eller ej.

Og forandring kan være svær. Ja, til tider skræmmende.

Det er dit mind set der afgør om du rejser dig igen efter et slag, eller om du bliver liggende.

Ingen går livet igennem uden at få et slag eller to. Men vi vælger selv, om vi ser på begrænsningerne, eller mulighederne i det.

På Facebook linkede jeg i sidste uge til Pernille Aamunds tale; Du kan ikke være venner med alle.

Hvis du er en pleaser, så skal du altså lige bruge 3 minutter på at læse talen.
Du kan læse den lige her.

Alt="these-storms-will-wash-you-clean"

4 trin der vender dine begrænsninger til muligheder

ALT="intet-er-umuligt"

Vend dine begrænsninger til muligheder

Har du lettere ved at se begrænsningerne end mulighederne?

I dag giver jeg dit et af mine yndlingsredskaber; ‘Bliv ven med dine begrænsninger’.

Når min hjerne giver mig alle mulige grunde til at noget er umuligt, hiver jeg det her redskab ud af værktøjskassen, for at finde ud af, hvad der ligger i de pokkers begrænsninger der.

Nederst i dette indlæg giver jeg dig 2 eksempler på hvordan en konkret (men ‘slank’ model) kan se ud.

Det er to af mine egne begrænsninger jeg har indsat i redskabet. Jeg fortalte dig lidt om dem i sidste uges indlæg.

Vil du vide mere? Så læs videre.

For at der kan være udvikling, er der nødt til først at være indvikling.

 

ALT="dine-begrænsninger-sætters-af-dig-selv"

Bliv ven med dine begrænsninger

Begrænsningerne er der for at passe på dig. De er der for at forhindre dig i at falde.

Eller træffe dårlige valg.

Men de kan også at holde dig tilbage fra, at gå efter det du gerne vil. Det du drømmer om.

Når du bliver bevidst om hvad de vil sige dig, bliver det lettere at se om de bør have noget at skulle have sagt.

Eller om de bare er i vejen, og skal “kende deres plads”.

Det hjælper dig at få sat ord på, hvad kernen i begrænsningen er.

På den måde kan du træde et skridt tilbage fra situationen.

Dit nye redskab – Du får det under billedet

ALT="dit-nye-redskab"

4 trin der vender dine begrænsninger til muligheder:

 

  1. Identificer hvad du er bange for (hvad er det værste der kan ske)

    Her adresserer du den frygt der ligger i begrænsningen.

    Det er vigtigt, fordi frygt er handlingslammende.

    Frygt er en energi-sluger, og den vil æde al din gode energi hvis du ikke kigger den i øjnene.

    Når du konfronterer den, så ved du hvad du har at deale med. Når du ved hvad det præcis er du

    Du skal befri prinsessen & det halve kongerige –

    Du skal bekæmpe et dyr, der bevogter borgen hvor prinsessen sidder fanget, men du aner ikke hvilket dyr det er.

    Du aner ikke om det er en sød, fluffy kanin eller en kæmpe, kødædende drage.

    Hvordan i alverden skulle du så kunne vælge det våben du skal bruge i kampen?

    En gulerod er nok ikke ret meget værd hvis du skal op imod dragen. Omvendt er det lidt ‘over-kill’ at tage en flammekaster med hvis det bare er en kanin.

    Hvis du hele tiden går og frygter at møde en drage, eller hvad der er værre, bruger du al din energi på det. Unødigt, for det er måske blot en kanin.

    Så find først ud af hvad det er der ligger bag ved, så kan du lettere finde det rigtige ‘våben’

  2. Hvad kan du faktisk gøre hvis det sker?

    Du begynder at skifte fokus fra frygt over til handlingsmulighed(er).

    Nu har du identificeret din frygt. Hvad stiller du så op?

    Sæt ord på hvad du kan gøre.

    Ikke hvad du ville drømme om at gøre. Men hvad du FAKTISK kan gøre. Det der reelt er muligt, hvis det du frygter bliver til virkelighed.

    Og sæt ord på hvad det gode i det er.

    Det kan godt være svært, at se noget godt i noget man ikke ønsker. Men prøv lige alligevel.

    For eksempel, ville jeg personligt ikke elske at være tvunget ud i en flytning pga. økonomi. Men det ville give mulighed for mere økonomisk og tidsmæssig frihed.

    I det her trin at du begynder at geare dit mind set til ændring.

    Skift fokus fra frygt for hvad du mister, til gaven i det du kan .

    Kan du se, at du er i gang med at vende begrænsningen til mulighed og løsning?

  3. Hvem kan hjælpe dig?

    Få afklaret hvem der kan hjælpe dig, og opdag at du har et sikkerhedsnet.

    Du har garanteret prøvet, at stå i en situation hvor du var helt alene og ville ønske der havde været andre med dig?

    Du hopper på et s-tog sent på natten –

    Der står en gruppe drenge, de ligner mere nogle der hedder Mohammad og Karim, end Morten og Peter.

    De er en gruppe på 4-5 unge mænd. Du er alene.

    Du forstår ikke hvad de siger. Men et par af dem skuler over på dig. Du hiver din mobil frem for at vise dem, at du har kontakt med nogen i den anden ende.

    Du prøver at overbevise dig selv, og dem om, at du ikke er rigtigt alene.

    Måske talte de slet ikke om dig. Eller måske kiggede de bare fordi du havde toiletpapir under skoen.

    Men du ville have været mere tryg med en ven ved din side, ikke sandt?

    Det er nøjagtig det samme her.

    Hvis du ved, at der er nogle til at gribe dig, hjælpe dig og heppe på dig, så går tingene lettere.

    Derfor skal du åbne øjnene for dit sikkerhedsnet.

    Det er der altid, men kan se forskelligt ud; en ven, din hustru, en kollega, en institution, en forening, en professionel. Fortsæt selv.

  4. Behøver du at handle på det nu og her?

    Hvis nej, så vent med at tage bekymringen om denne begrænsning på dig til den er aktuel.

Skab overblik over om din bekymring er aktuel og nødvendig nu og her.

Giv dig selv noget snor og behandl dig selv med venlighed. Lad være med at tage alle verdens (og alle din egne) bekymringer på dig på een gang.

Prioriter hvad du skal fokusere på. Her kan du se sort på hvidt om at du kan slippe bekymringen, eller allerede nu tage handling.

Hvis ikke det er nødvendigt lige nu, så læg det fra dig. Du kan altid bekymre dig senere. Du kan handle på det når det er nødvendigt.

Det kan godt være kvinder kan multitaske, men du kører vel ikke både bil, ryger, spiser morgenmad, lægger make up og taler i telefon, SAMTIDIG?

Alt="4-trin-der-vender-dine-begrænsninger-til-muligheder"
“Life is like a balloon. If you never let yourself go, you will never know how far you can rise”

Lad mig give dig 2 eksempler på nogle af mine begrænsninger

Det kan være udfordrende finde præcis hvad der gemmer sig i ens begrænsninger.

Det hjælper når du sætter ord på.

Uanset om du vil skrive det ned og bruge redskabet ala en ‘model’ (som jeg har gjort med eksemplerne), eller om det virker bedre for dig at bruge det som en kognitiv process.

Jeg har bruger den her formel ret ofte. Det er dog ikke ensbetydende med, at jeg snip snap snude, lige kører det igennem på 5 minutter.

Faktisk kører jeg ofte den kognitive process. Når jeg muger ud hos hesten, sjovt nok.

Eksempel 1 – Jeg kan sikkert ikke andet end at være lærer

Ok, nu havde jeg sagt nej tak til en fuldtids lærerstilling, og så kom den her begrænsning springende op i hovedet på mig.

Jeg startede med at finde ud af hvilke ting jeg synes jeg var god til.

Det var blandt andet dem her: at se hvornår andre har det skidt, at lytte, at få andre til at se deres muligheder, at være mor, at være god til at motivere, at lære fra mig.

1) Hvad er jeg bange for? Hvad er det værste der kan ske?

Jeg er bange for, at de ting jeg er god til ikke er noget man kan tjene penge på.

Det værste der kan ske er, at jeg bliver nødt til at være lærer, og leve under arbejdsvilkår der gør mig syg.

2) Hvad kan jeg gøre hvis det faktisk sker?

Jeg kan finde et arbejde som jeg ikke skal have personlige ‘aktier’ i, som for eksempel at arbejde på Burger King eller lagerarbejde.

3) Hvem kan hjælpe mig?

Jeg kan spørge i mit netværk, om der er nogen der kan hjælpe mig med at finde/skabe et job.

Jeg kan også få professionel vejledning til hvilke job der er baseret på bløde værdier. Eller få hjælp til selv at starte min egen lille virksomhed op.

4) Behøver jeg at handle på det nu og her?

Ja, det gør jeg.

Jeg har brug for at finde ud af hvilken vej jeg vil gå hvis jeg ikke skal være lærer. Jeg vil gerne have nogle konkrete muligheder at vælge imellem.

Eksempel 2 – Det har vi sikkert ikke råd til

Da jeg havde valgt at gå efter drømmen om at starte en blog og lille kursus virksomhed, poppede den her pokkers begrænsning op.

1)  Hvad er du bange for? Hvad er det værste der kan se?

Jeg er bange for at vi ikke har råd til at mangle min løn. Det værste der kan ske er, at vi må flytte.

2) Hvad kan jeg faktisk gøre hvis det sker?

Vi kan flytte i en billigere bolig. Det vil give os mere økonomisk og tidsmæssig frihed.

3) Hvem kan hjælpe mig?

Jeg kan tage nogle timer på den restaurant hvor min mand arbejder eller jeg måske kan få dagpenge i en periode.

4) Behøver jeg at handle på det nu og her?

Nej, jeg kan vente til min opsigelseperiode udløber.

Hvad gør du så nu?

Ja, det er i virkeligheden op til dig.

Du behøver jo ikke at tage mine ord for gode vare, og blindt tro på, at det her virker.

Næh, jeg synes da du selv skal prøve det af. Se om jeg har ret, se om du elsker det her redskab lige så meget som jeg gør.

Hvad har du egentlig at miste ved at give det en prøvekørsel?

Umiddelbart vil jeg jo sige, at du har mere at vinde end at tabe. Men jeg er selvfølgelig også lidt forudindtaget her.

ALT="sådan-vender-du-dine-begrænsninger-til-muligheder"

PS – Meld dig på nyhedsbrevet øverst på siden, så sender jeg dig flere powerfulde redskaber direkte ind på din mail.

Nemt, ikke?

Derfor gik du glip af ugens blogindlæg

Alt="life-is-what-happens"
Der var engang en klog mand der hed John Lennon, som sagde nogenlunde sådan. Ikke helt ved siden af synes jeg.
Nogen gange ændrer planerne sig – især når man er mor

Igår ville jeg egentlig gerne give dig et ‘killer’ indlæg om hvordan du vender dine begrænsninger til muligheder.

Men så blev jeg ramt af livet som det også nogle gange er.

Oskar vågnede med feber tirdag morgen, og havde bare brug for at putte-hygge med sin ‘Muar’ hele tirsdagen. Så der fik jeg ikke skrevet noget.

Nå, jamen så klarer jeg den da om onsdagen, tænkte jeg…

Ak og ve, den lille skrubbe var stadig sløj og feberramt. Og efter to dage uden søvn og radbrækkede stillinger for at give plads til den lille skrubbe, måtte jeg kapitulere.

Da Oskar skulle sove til middag, blev moren simpelthen også nødt til at sove.

Så derfor kom jeg altså til at svigte dig med et indlæg igår. Selvom jeg har lovet dig et hver onsdag. Kan du tilgive mig?

Du må nøjes med en lille teaser til næste uges indlæg

I næste uge fortæller jeg hvordan du vender dine begrænsninger til muligheder.

Faktisk giver jeg dig min formel til at gøre netop det.

De der overbevisninger om hvilke begrænsninger der er, de kan let komme til at holde dig tilbage fra at gå efter det du virkelig gerne vil.

Og tro mig. Jeg kender det godt fra mig selv.

“Det har vi sikkert ikke råd til, eller værre; tænk hvis jeg er en fiasko.”

Da jeg valgte at gå efter drømmen om, at starte hjertevarme.nu og forlade mit job som lærer, var det overhovedet ikke svært at se begrænsningerne;

“Det har vi sikkert ikke råd til.  Jeg ved intet om at sætte en blog op. Det er nok umuligt at leve af. Tænk hvis jeg fejler og det (læs: jeg) er en fiasko. Jeg kan nok ikke andet end at være lærer. Andre vil nok synes det er noget hokus-pokus.”

Det var både vildt spændende, men også angst provokerende at vælge at kaste mig selv ud i frit fald.

Det er umuligt at sige på forhånd, om man vil flyve eller falde.

Men hvis man ikke springer, er det ihvertfald sikkert, at det bliver svært at flyve.

“But what if I fall? Oh my darling… what if you fly?”

Alt="NEVER-STOP-DREAMING"
Børn er så gode til at drømme stort, uden at lade sig begrænse. Hvornår mon vi voksne lærte, at fokuserer på begrænsninger frem for muligheder?

 PS husker du at følge med på facebooksiden og instragram?

3 ting din lærer ikke fortæller dig

Der er 3 ting din lærer ikke fortæller dig – vil du vide hvad det er?

Mange lærere tror, at de får sådan en usynlig superhelte-kappe, når de kommer ud og skal undervise.

Og mange elever tror, at lærere ikke er rigtige mennesker. Men bare sådan nogle der ligger til opladning i elskabet om natten.

Ingen af dem er sandheden

 

Alt="janne-og-elever"
En selfie med mine dejlige elever; Katrine, Lærke og Nikoline fra 8. klasse. I anledning af 9. klasses sidste skoledag havde jeg lagt ansigt til en makeover, som to piger fra 8. klasse stod for. Det klarede de ret godt, altså hvis jeg skal sige det.
Om lidt blir’ her stille, om lidt er det forbi…

I april skrev jeg om mit valg, om at holde en pause fra lærerjobbet, i indlægget ‘Går du på kompromis med dig selv’.

Nu nærmer dagen sig, hvor jeg så endeligt skal sige farvel til mine skønne elever, og jeg kan godt mærke, at det er et tveægget sværd.

På den ene side glæder jeg mig meget til, at få mere tid til min søn Oskar, og til at udforske nye eventyr. På den anden side, ved jeg også, at jeg kommer til at savne, at være en del af mine dejlige elevers liv.

Min tid som skolens ‘Rita’ har været vildt dejligt og budt på både faglige og (især) personlige udfordringer, svære indsigter, og de fedeste aha oplevelser. All in one.

Jeg har flere gange tænkt, at lærere, også jeg selv, burde acceptere, at vi ikke er hverken Wonder Woman eller Supermand. Det er bare rigtigt svært.

Derfor vil jeg fortælle dig om 3 ting din lærer ikke fortæller dig.

Læs hvilke 3 lige under billedet.

 

Alt="ugle-lærer"
Jeg har altid synes, at det her billede passe meget godt på hvordan det er at være lærer. Altså på den søde og sjove måde.
3 ting som din lærer ikke fortæller dig – og hvorfor

Der er  flere end 3, men jeg kan jo ikke afsløre alt på samme tid, vel?

Nr. 1 – Vi, lærere, er faktisk helt almindelige mennesker af kød og blod

Det betyder, at vi også kan grine af platte jokes og elsker Adam & Noah’s ‘Hva’ sker der dansker’. 

Vi kan blive kede af det (og græde), når vores hund dør eller du kalder os grimme ting. Eller sidde og hulke på lærerværelset, fordi vi bare er helt vildt pressede og udkørte.

Og vi kan være sindsygt uoplagte mandag morgen, og have brug for en hel spand kaffe til at vågne på.

– Men det fortæller vi dig ikke. For vi er bange for at virke som en ‘Hjørdis’, du let kan køre om hjørner med. Vi er også bange for, at sige hvis vi er uoplagte – tænk nu hvis du, og andre tror, at vores job kun er en privatøkonomisk interesse, og ikke et kald! Det går virkelige ikke som lærer…eller gør det?

På med superhelte-kappen. Knap den godt.

Nr. 2 – Vi tvivler også på os selv nogle gange

Det er ikke altid, vi er så stærke som vi ser ud til at være. Vi kan også være i tvivl om vi gør ting rigtigt, eller godt nok.

Nogle gange kan vi være i tvivl om kommaregler, eller hvordan et ord staves. Også selvom vi burde vide det.

Endnu værre; når dine forældre brokker sig over os til skolelederen. Vi bliver både rigtigt kede af det, og vi kommer til at tvivle på, om vi burde gøre tingene anderledes, eller selv være anderledes.

– Men det fortæller vi dig ikke. For vi tror, at det kan virke som om vi er uprofessionelle. Det vil vi for alt i verden ikke være! Vi vil gerne være sådan en, som du tror, der har styr på tingene, og ved (næsten) alting.

Faktisk kan vi bedst lide, at du ikke ser, at vi også kan være svage og i tvivl. Det er vi nemlig bange for, at man (udadtil) ikke må være som lærer.

Vi har jo fået den der superhelte-kappe, forstår du nok.

Nr. 3 – Ja, der er nogle elever, som vi har svært ved at holde af

Det er ikke fordi, der er nogle elever vi direkte hader. Eller fordi vi går, og tænker over hvordan, vi kan gøre livet surt for jer.

Det er bare fordi, vi virkelig bliver udfordret på vores selvbeherskelse (og pædagogik), når du konstant diskuterer eller kommentere på hvad vi siger og gør. Eller når du ligner en sur hønserøv, hvis vi prøver at tale med dig.

Ja, der er bare de elever, som vi svinger rigtig godt med, og dem vi virkelig ikke svinger med.

Der er dem vi kommer til at savne. Og så er der dem hvor vi tænker; “Tak, for kampen” og ånder lettet op.

– Men det fortæller vi dig ikke. For vi ved godt, at der sikkert er en årsag til, at du gør, som du gør. Måske du prøver at dække over din ungdommelige usikkerhed. Måske er du i virkeligheden bange for, at andre synes du ikke god nok til matematik, og vil grine af dig.

Eller endnu værre, du har brug for, at gøre opmærksom på dig selv, men ved ikke hvordan, du skal gøre det på en god måde.

Vi ved jo godt, at det er bedre at blive negativt set, end slet ikke at blive set overhovedet.

Ærligt talt, så vi skammer os også lidt over, at synes at det er op ad bakke med nogle elever.

Men det siger vi ikke højt, kappen du ved…

Alt="3-ting-din-lærer-ikke-fortæller-dig"
Når alt er sagt og gjort, så er det fedt at være lærer

Der er ingen, der bliver lærer for at blive rig og berømt. Vi gør det, fordi vi har svært ved at lade være.

Til tider kan det føles som en Tour de France spurt OP AD bakke at være lærer, men det er også et af verdens bedste job. Selv på de hårde dage.

Nelson Mandela sagde engang:

“Uddannelse er det mest magtfulde våben, som du kan bruge til at ændre verden”

Jeg tror ikke, at jeg alene kan ændre verden for alle. Men den største succes som lærer er, hvis jeg bare kan ændre én elevs verden.

Det, at kunne gøre en forskel for bare én elev, er i virkeligheden nok den superhelte kraft man får når man bliver lærer.

Men kappen…den findes altså ikke rigtigt. Det glemmer vi bare nogle gange.

Er du eller din partner en: ‘Længere-nede-på-listen-Lasse’?

 

Alt="burning-man"

Hvad pokker er en ‘Længere-nede-på-listen-Lasse’? Og er jeg mon selv sådan en?

Jeg giver dig svaret lige om lidt…men først vil jeg fortælle dig lidt om skænderier.

Når du skændes med din partner har det et formål.

Du kender det muligvis. Det der med, når man ligesom ikke kan spille bolden til hinanden, men bare står på hver sin banehalvdel og råber? 

De fleste tænker på skænderier som noget negativt. Men de tjener faktisk et godt formål.

De er der, fordi der er behov for en justering. Som regel, er det der udløser skænderiet bare et symptom, og ikke den bagved liggende årsag. 

”…så siger han, at hvis han er så dårlig for den her familie, så er det måske bedre hvis han slet ikke er der.” siger hun og fortsætter ”Og jeg tænker jo; Jamen det var bare en samtale med smeden på 12 minutter, om en faktura.”  

Sådan beskriver min veninde, det der tricker et kæmpe skænderi imellem hende og hendes kæreste.

Det endte med at han gik, smækkede med døren og var stadig sur dagen efter. Men det er sandsynligvis ikke samtalen med smeden, der er den egentlige årsag til skænderiet. Den var bare det der trikkerede deres skænderi. 

‘LÆNGERE NEDE PÅ LISTEN_LASSE”

I virkeligheden kan det handle om, at hendes kæreste føler sig nedprioriteret.  

Til en sammenkomst havde både de selv og andre gæster joket med, at kæresten burde hedde ‘Længere-nede-på-listen-Lasse’.

En ‘Længere-nede-på-listen-Lasse” er altså en betegnelse for en, der i dagligdagen ikke bliver prioriteret så højt på sin partners liste.

I dagligdagens hektiske trummerum kommer vi rigtig ofte til, at prioritere børn, arbejde, træning, facebook, selv-realisering, rengøring, vasketøj og madpakker osv. FØR vores parforhold.

Vi gør det ikke for at være dårlige kærester/ægtemænd/hustruer, men fordi vi lever i hovedet og ikke i kroppen. 

Vi glemmer, at det er vigtigt at få taget os tid til, at se hinanden dybt i øjnene. Vi glemmer, at fortælle hinanden hvor dejligt det er, at være hinandens. Vi glemmer, at mærke efter i kroppen.

Når vi negligerer vores følelser over tid, så kommer frustrationen, og herefter vreden. 

Skænderiernes bagvedliggende årsag kan være mange og af forskellige karakter. Men fælles for skænderierne er, at de drives frem af frustration og vrede.

Frustrationen kommer af en følelse af ikke, at vide hvordan man kommer videre, men vredens formål er, at skabe forandring. 

Lad os se lidt mere på den der vrede så. Vreden opstår:  

  • Når dine rettigheder krænkes 

  • Når dine grænser overskrides 

  • Når du bliver dybt såret 

  • Vreden er der for, at du kan udvikle din identitet 

Lyt til din krop, når du kan mærke at vreden er på vej. Den er i virkeligheden din ven! Den fortæller dig, at noget er galt, og dens kraft er så stor, at du kan bruge den som fremdrift i dit liv. Hvis du lytter til den vel at mærke. 

Lyt til din egen, og til din partners vrede. Mærk efter hvad den udspringer af. Den handler aldrig om vasketøj og madpakker, men om dybere liggende behov der ikke bliver mødt. 

Skændes I om madpakker, rengøring og gøremål?

Din vrede kan handle om, at dit behov for ro ikke bliver mødt. Din krop forsøger, at fortælle dig, at du skal skrue ned. Mærke efter hvad du egentlig har brug for, både nu og på længere sigt. 

Som jeg fortalte dig tidligere i dette indlæg, var det en samtale med hestens smed, der affødte skænderiet hjemme hos min veninde og “Længere-nede-på-listen-Lasse”. 

Det er jo ikke fordi han bare er parat til at pakke sydfrugterne, at han siger, at så er familien bedre stillet uden ham. Hans vrede forsøger at få ‘hul igennem’, og få ham til at mærke, at han faktisk er såret. 

Han savner sin kæreste. Hende den smukke og dejlige kvinde med det store mørke krøllede hår, de glimtende brune øjne og måden de ser ind i ham på. Hendes bløde læber der møder hans, og i det øjeblik lukkes alt andet ude. 

Hans vrede opstår, fordi de har glemt at prioritere hinanden og hinandens behov. Måske har de glemt at mærke efter hvad de går og føler. Glemt at lytte til, hvad den anden prøvede at sige. 

Alt="loving"

Hvis du bare kører videre… Uden at stoppe op, og mærke efter, svarer det til, at du snupper en PanodilZapp for, at dulme smerten. En smerte der føles som om dit hoved skal eksplodere. Men du tager ikke kniven, der sidder kilet fast i dit hoved, ud. Det holder jo ikke vel?

Synes du ikke, at det er  fedt, at din krop kan fortælle dig en masse?  Den husker dig på, at du da skal stå op for dig selv.

Helt ærligt, jeg mener bare…hvor vildt fedt er det lige, at de der følelser faktisk har en funktion?! Også sådan en som vreden (som vi ellers plejer at synes er tabubelagt), især for kvinder. 

Jeg tror på dig.  Jeg tror på, at du kan alt det du vil.

 

Du får HELE 66% rabat på Champagne Coaching når du tilmelder dig nyhedsbrevet. Brug din rabatkode lige her: !

Når pladserne er solgt kommer de ikke til denne pris igen. Book din plads nu, så er du sikret.

Alt="båd"

Webshoppen er nu aktiv – Gave til dig, HELE 66% i rabat!

Hurra, så er webshoppen i luften

Det skal altså fejres, så jeg har en virkelig god gave til dig!

Alt="Champagne-coaching-gave"

Du får HELE 66% i gave-rabat på Champagne Coaching workshoppen!

Det eneste du skal gøre for at få din gaverabat er, at tilmelde dig hjertevarme.nu’s nyhedsbrev.

Det gør du her på bloggen, helt oppe i toppen i den sorte bjælke.

Når du tilmelder dig, modtager du et nyhedsbrev om netop Champagne Coaching, og heri finder du din rabat.

Vil du vide mere om Champagne Coaching, så kan du også klikke ind på webshoppen her.

En ‘do it you self’  kind-a-girl

Dem der kende mig, vil nikke genkendende til, at jeg ikke er it-specialist. Faktisk er jeg mest sådan lidt ‘blondine-forvirret-høne-agtig’ til it-installeringer og teknisk formåen.

Mine veninder grinede noget over, at jeg har været snapchat jomfru indtil for 14 dage siden. Fluks fik de det installeret på min telefon – men jeg har endnu til gode at bruge det.

Nå, men ikke desto mindre er det lykkedes mig, at sætte næsten alt op her på bloggen selv. Jeg er faktisk ret stolt over, at det lykkedes mig så langt.

Det har kostet mange hovedbrud, og timers faglig læsning på både dansk og engelsk, at få det til at virke. Men jeg havde besluttet, at jeg VILLE gøre det selv.

Jeg VILLE lære hvordan man gør. Og helst uden for meget hjælp – learning by doing – som man siger.

Jeg måtte kapitulere og bede om hjælp

Men webshoppen…hold nu op den voldte mig kvaler.

Ikke om jeg kunne få den til at blive aktiv! Jeg googlede, søgte, læste, spurgte folk jeg kender til råds, og blev næsten uvenner med min søde Søren over det møg.

Som et mirakel fandt jeg Ulrik fra Vita-Via ! Gode priser, fantastisk service og dygtig gut. En klar anbefaling fra mig hvis du bøvler med WordPress eller Woocommerce.

Han hjalp med at få de detaljer på plads, som jeg ikke selv kunne. Jeg er SÅ glad for, at jeg bed i det sure æble, og fik hjælp. Ellers havde jeg været gråhåret nu, og det synes jeg måske nok er lidt for tidligt.

Kender du det med, at det er svært at bede om hjælp?

Selvom det nu denne gang, handlede om hjælp til noget teknisk, og jeg til sidst måtte erkende, at jeg kom til kort, så kan jeg godt have svært ved at bede om hjælp.

“Nej nej det klarer jeg bare selv, det skal du ikke tænke på”

 

Den sætning har jeg hørt mig selv sige rigtig ofte. Det er sådan set ikke fordi, jeg ikke tror, at andre kan gøre tingene godt nok, eller ikke er i stand til at hjælpe mig.

Det er mere det, at jeg for det første helst ikke vil ligge nogen til last, og så handler det altså også om, at jeg nogle gange synes, det er en falliterklaring hvis jeg ikke kan klare alting selv.

Sådan kender jeg rigtig mange, især kvinder, der har det.

Vi er ikke super gode til at sige, at vi har brug for hjælp. Særligt ikke, når vi faktisk er pressede og har allermest brug for det.

Måske du kender det fra dig selv?

Derfor Champagne Coaching!

Yes, du kommer at drikke Champagne på denne workshop.

Som regel drikker vi Champagne når vi skal fejre noget. Og på denne workshop skal du fejre dig!

Kan du sige ja til et eller flere af disse udsagn?

  • Jeg er kørt fast i en svær situation
  • Jeg har brug for forandring
  • Jeg kæmper med mit selvværd
  • Jeg føler, at jeg er ved at drukne i mit liv
  • Jeg kan ikke længere genkende mig selv
  • Jeg er kørt sur i mit arbejde

Så giv dig selv en gave og book en plads på Champagne Coaching!
Hvis du allerede er i gang med at handle på dine drømme, så kan Champagne Coaching være med til, at give dig fornyet energi og vind i sejlene.

Alt="Start-the-day-with-a-smile"


Går du på kompromis med dig selv?

Det gjorde jeg!  

Og det føltes helt ad helvedes til, helt forkert. Jeg gik på kompromis med hvordan, jeg ville være som mor, kæreste og kvinde.

Jeg havde brug for, at ændre på nogle ting i mit liv. Jeg havde brug for, at omfavne, at jeg jo ER anderledes, og at jeg vil noget andet.

“…og så sagde Janne noget, som jeg simpelthen blev nødt til at tænke over.”

Sådan sagde min søde lærerkollega til mig, og straks tænkte jeg; “ÅH SHIT! Hvad har jeg nu sagt??!!”, for jeg siger tit en masse, uden at vide hvad det nu lige var jeg sagde, jeg stod jo bare og talte lidt…troede jeg. Kender du det?

“Ja…” sagde min søde kollega, “…du sagde det der med familien. At du ikke ville sælge din familie for tilstedeværelsespligt. Og det gav mig altså noget at tænke over.”

Så vupti, helt uden at vide, at jeg havde sagt noget, der var noget, havde jeg sat nogle tanker og følelser i gang hos min kollega, da hun ringede igår, mens jeg lige tog en lille power-nap på sofaen efter arbejdstid. Alt dette bare fordi, at jeg har taget et aktivt tilvalg om, at i MIT liv er min familie, og min sjælesundhed vigtigst. Dermed har jeg også truffet et valg om, at holde en pause fra mit job som lærer i det danske skolesystem.

Jeg vil være tro mod mig selv. Jeg leve autentisk!

Det er okay at være anderledes…og nogen skal jo være det!

Der er det med, at være anderledes, at det har en trigger-effekt på de mennesker omkring dig.

Nogle vil synes du er den modigste de nogensinde har mødt, og beundre dig for dit mod til at være anderledes, og gøre lige netop det du gør. De ville ønske, at de turde være lige som dig.
Og så er der de andre…dem der bliver voldsomt provokeret af dig og det du gør. De synes du er alt for meget, det irriterer dem, at du ikke følger normerne. “Hvad skal alt det der nu til for?!”, “Sådan gør vi ikke her! Vi plejer…”

Uanset om andre reagerer med beundring eller foragt, skal du vide, at det handler om noget der sker inde i dem!
Det handler om de ting, som det du gør, og er, skubber til noget inde i dem.
Altså, vil folk se på dig med beundring for dit mod, for dig og den måde du lever dit liv på, hvis de er parate til udvikling og at slippe kontrollen. Dermed kan du blive katalysator for andre.

Men folk der helst undgår forandring og udvikling, og som er bange for at slippe kontrollen, vil blive provokeret af dig og dine valg.

For når du vælger anderledes, vælger du automatisk, noget andet end det de har valgt. Og det kan virke som en kritik af det der er, og det de gør. Også selvom det for dig slet ikke handler om det, du nyder bare livet.

Så, går du på kompromis med dig selv?

Hvis du prøver at holde dig selv, og dine drømme, nede…ja, så indgår du et kompromis med dig selv. Det er kun dig der kan mærke om det er okay for dig, at indgå det kompromis. Men hvis det ikke er okay, så lad ikke frygten for, hvad andre vil tænke om dig og dine valg, holde dig fra at gå efter det du ønsker dig!

Dine valg handler om DIG! Det kan godt være, at dine valg vil påvirke din familie, dine kollegaer eller andre, men det er en del af gamet ved at vælge. Alle valg har konsekvenser og påvirker nogle andre.

Et eksempel kunne være mit valg om at forlade skolesystemet; Det påvirker min familie positivt, at jeg vælger, at have mere tid til dem. Det kan (læg mærke til at dette kun er spekulativt – kan, dvs. det vides ikke med sikkerhed) påvirke dem økonomisk (har vi mon råd til det).

Jeg tror på, at mit barn hellere vil have en nærværende mor og bo i en camping vogn, end at have en furie-mor og bo på et slot.

Hvis du træffer dine valg, ud fra et oprigtigt ønske om en forandring til noget bedre, behøver det ikke at være negativt, at valg påvirker andre. Prøv i stedet, at se på hvilke positive ting dine valg giver dig, hvad det vil give dig at slippe dine kompromisser, og at acceptere at du kan og er noget anderledes?!

Hvis du har brug for hjælp til at finde ud af, om du er parat til at vælge dit drømmeliv til, så tag påske-udfordringen og find ud af det!