Er du i stand til at definere hvad der er en nødvendighed?

Prøv at definere ‘Nødvendigt’

Oven på julens og nytårets forbrugsfest, tænker du så på hvad der i virkeligheden er en ‘nødvendighed’?

Og hvordan definitionen af, hvad der er ‘nødvendigt’ ser ud?

Inden året sådan for alvor går i gang, og hverdagene luller os ind i vores egen osteklokke atter igen, vil jeg bruge 5 minutter på at reflektere over netop betydningen af ‘nødvendig’.

Ret ofte laver vi en øvelse her i huset, når vi skal finde ud af hvordan vores penge skal bruges.

Det går i al sin enkelthed ud på at finde ud af om et køb er et ‘Need to have’ eller et Nice to have’.

Hvis vi nu vender blikket tilbage på billedet, så tror jeg ikke du er i tvivl om hvor need og nice fordeler sig i disse situationer.

Vi bliver bedøvet af samfundet og kulturen

Jeg kender det fra mig selv.

Stille og roligt bliver jeg vugget ind i troen på, at det er nødvendigt med denne dims, og denne dingenot; villa, vovse og volvo.

Og pludselig føler jeg ikke at jeg kan undvære dimserne og dingenoterne, og alt det andet døde og materialistiske tingeltangel jeg har fået anskaffet mig.

Vores samfund og hele vores kultur er bygget op omkring det, at vi skal arbejde for at kunne betale for en smuk bolig, dyr økologisk mad,  køre i den smarteste bil, have apple ure vi kan ringe fra, og klæde vores børn i den nyeste modedille.

Vi skal sende vores børn afsted i institution, hvor andre passer dem, mens vi går på arbejde for, at tjene penge nok til at kunne betale for institutionspladsen.

Det er lidt godnat, når man stopper og tænker over det.

Til jul er det jo nødvendigt med andesteg, en million gaver, og til nytår er det jo nødvendigt med fyrværkeri, og glimmer i alverdens bordbomber.

Vi køber og køber. Blot for at smide halvdelen ud bagefter.

Hvilke ægte ‘need to have’ kunne de penge have været brugt på isetdet?

Er det need eller nice?

I dag læste jeg på facebook om en mor, der kæmper en kamp med følelsen af, at det er helt forkert at sende sit barn i vuggestue, blot for at hun kan starte på arbejde igen.

Så hun kan tjene penge nok til at hende, barnet og manden kan blive i deres store flotte dyre hus, som de har knoklet ræven* ud af bukserne for at kunne betale.

*(Ja, det er en med-vilje-stavefejl)

Manden arbejder i døgndrift for at de kan have det her flotte hus, den bedste stationcar, for at hun kan være lykkelig.

Men hun er alt andet end lykkelig.

Hun vil bare gerne gå hjemme og passe sit barn.

Men ak og ve, det lader sig ikke gøre økonomisk, for de er bundet af at kunne betale for alle de her dimser, dingenoter og ting.

Og jeg kan virkelig godt relatere til hendes opslag!

For hvad pokker gør man, når man står der, og opdager at alt det fancy, dyre, smarte, døde gøjl, egentlig ikke betyder noget?

Men man heller ikke har lyst til at skille sig af med det, og revolutionere hele sin tilværelse.

Vores daglige liv bliver hurtigt afhængigt af de de her døde, materilistiske ting, der er nogen der har opfundet, eller fundet på ideen om, at det vil gøre vores liv meget lettere, og spare os for tid og bekymringer.

Men helt ærligt, er det faktisk også sandheden?

Hvad er faktisk need to have, og hvad er nice to have?

Jo mere du har, jo mere har du at miste

Ja, ganske simpelt.

Jo flere af de her dingenoter og smarte, eller flotte ting, du har har, jo mere føles det også som du har at miste.

Hvor mange af os ville umiddelbart tænke;

“Yes mand, jeg har ikke råd til mit hus, og jeg flytter i campingvogn ude i en mose i Nakskov. Til gengæld kan jeg så slippe for at gå på fuldtidsarbejde.”

Vi bliver afhængige af vores livsstil, og alt det vi har været vant til der var ‘nødvendigt’.

Men sandheden er jo, at du faktisk ikke dør af, ikke at have et apple ur, en spritny stationcar, en antik Porsche i garagen, Kähler vaser i matchende farver, eller et kæmpe hus med plads til en hel indisk familie.

Det er alt sammen ‘Nice to have’-ting, men du kan godt overleve uden dem.

Om du så vil, det er en anden sag.

Det er et prioriteringsspørgsmål.

Vil du slippe for at være tvunget ud i et fuldtidsjob (som du måske ikke engang synes er fedt), og i stedet have tid til din familie, til de ting der gør dig varm helt inde i hjertet…eller vil du knokle løs for at kunne betale for alle de seneste nye ‘nødvendigheder’?

Valget er dit. Din valuta er tid…

Formlen er ganske enkel

En irriterende livsklog bekendt sagde til mig, da jeg beklagede min nød sidste år, over at tid & økonomi ikke hang sammen, og at jeg var ved at kaste op af konstant dårlig samvittighed overfor mit barn, at det var jeg i stand til selv at styre.

Lige der synes jeg, at han var lidt en idiot.

Men så sagde han gudhjælpemig noget der ramte mig i en grad, at det nærmest er blevet et lille mantra for mig.

“Jo færre materialistiske ting du binder dig selv i, jo mere fri er du.”

Jeg må indrømme, at det er så simpel en formel, at det næsten er for godt til at være sandt.

Men det er også så uendeligt rigtigt.

De ejendele du ikke har, er du ikke bange for at miste.

Desto færre døde ting, og påduttede behov, du tager til dig, jo mere er du fri til at mærke hvad der er vigtigt, og hvad der er ‘need’ eller ‘nice’.

Og pludselig bliver definitionen af, hvad der er ‘nødvendigt’ ændret.

Gør en forskel

Gør den for dig selv, eller for dem du bærer i dit hjerte.

Eller endnu bedre gør det for nogen du ikke skylder at gøre det.

Giv det videre. Fordi du kan.

Se på billedet, og overvej så engang hvad vil du give afkald på i januar for, at et barn i Afrika kan få mad og vand?

Er det værd at give afkald på et af dine ‘nice to haves’ for at et barn du slet ikke kender, og aldrig vil komme til at møde, kan spise og drikke i dag?

Jeg ved det ikke, det ved du kun selv.

Og tænk så lige en ekstra gang (her i 2018) over hvad der er ‘need to have’ og hvad der er ‘nice to have’, og se om din definition af hvad der er en ‘nødvendighed’ ændrer sig.

 

Den bedste anbefaling kommer ikke fra din arbejdsgiver

ALT="janne"
Tanker om anbefaling på en våd onsdag. Hvem ‘sælger’ dig bedst?

Du får den bedste anbefaling fra “hestens mund”

I sommers skrev jeg, om at tage en pause fra det at være lærer, og hvorfor jeg havde valgt sådan.

Det er er valg jeg trives rigtig godt med. Hver dag.

Men i denne uge har jeg faktisk taget mig selv i, at søge en støttelærer stilling på en skole i nærheden.

Ikke fordi jeg har for lidt at tage mig til, ikke fordi jeg mistrives med at have tid til mit barn.

Men simpelthen fordi det lød som en rigtig spændende stilling.

Og til enhver ansøgning hører sig en god anbefaling til.

Derfor kan du i dag læse den anbefaling jeg har sendt med min ansøgning.

Og du kan læse hvorfor jeg mener, at den bedste anbefaling ikke kommer fra din arbejdsgiver.

Hvad er så den gode anbefaling, og hvorfor er den ikke fra din arbejdsgiver?

Den bedste anbefaling får du ikke, fra den person der har ansat dig.

Ikke fordi de ikke har noget pænt, eller godt, at sige, men fordi de ser dig i et andet perspektiv.

Som arbejdgiver kigger man ofte på hvor mange sygedage, løste opgaver og fleksibilitet en medarbejder har.

Og det er selvfølgelig en god ting, og ikke at foragte på nogen måde.

Men det du laver påvirker ikke direkte din arbejdsgiver.

Det påvirker dem du står ansigt til ansigt med ‘på gulvet’ hver dag.

Som lærer, er det eleverne du har direkte indflydelse på.

Det er dem, du hælder din tid, viden og kunnen ud over.

Dem du påvirker hver dag når du er i gang, er dem der er de bedste til at bedømme, hvor god du faktisk er til det du laver.

I sidste ende er det ikke vigtigt for dem, om du har flere sygedage end gennemsnittet, hvis de kan mærke dig når du er der.

Derfor kommer den bedste anbefaling du kan få, fra dem du arbejder med.

Dem der er direkte påvirket af dig, af den du er, og det du gør.

Derfor sender jeg altid en elev-anbefaling med når jeg søger en stilling.

De er de bedste til, at bedømme hvor god jeg er til mit arbejde.

Ikke min leder.

Børnene. Dem det hele i virkeligheden handler om.

Jeg spurgte et par tidligere elever fra Hellested om en anbefaling

 

En af de elever jeg spurgte om en anbefaling, startede den allerførste time jeg havde hende, med at sige til mig:

“Hej, jeg hedder Michelle, og jeg vil bare sige, at du kan ikke lære mig noget! For jeg har ikke sagt noget som helst hele sidste år. Og jeg kan heller lide engelsk. Bare så du ved det!”

Og ja, jeg tænkte GISP, så er vi ligesom i gang, og velkommen til som ny lærer i 9. klasse.

Men jeg gik hjem, og tænkte, at det måtte jeg da gøre noget ved.

Og det gjorde jeg så.

Du kan læse hvad Michelle har skrevet til mig længere nede på siden.

Og så er der Tobias.

Allerede i en af de første timer jeg havde ham, sagde jeg til ham, at jeg regnede med, at han ville være en af dem der skulle sluttet året med 12 taller.

Han kiggede vantro på mig, som var jeg faldet ned fra månen.

“Ej det tror jeg sgu ikke” sagde han, “For jeg har aldrig kunne få over et 7 tal, ligemeget hvad jeg gør.”

Jeg behøver næppe fortælle, at Tobias det år, forlod sit velkendte 7 tal, vel?

Du kan også læse Carolines anbefaling.

Caroline havde jeg fornøjelsen af i hele to år.

Egentlig behøver jeg ikke sige så meget andet, end at hun godt måtte have været mit barn.

Sådan en skøn ung pige, som jeg også var så heldig at lokke til at være barnepige for Oskar nogle gange.

Oskar elskede hende, og det forstår jeg jo godt.

ALT="anbefaling"
3 af mine tossede elever, havde taget hemmelige selfies på min telefon mens jeg var i kopimaskinen. Jeg kunne ikke lade være med at grine af deres påfund, da jeg et par dage senere faldt over billedeserien i telefonen.

Michelle sendte det her til mig

Janne er den slags lærer alle burde have, hun er fuldt ud i stand til at sætte sig ind i hvordan hendes elever har det.

Derfor er hun i stand til at hjælpe dem som ingen af de andre lærer jeg har mødt, har kunne.

På grund af hendes skæve undervisning, gør det også at vi er interesseret på en helt ny måde.

Hvis der er nogen der har passion for sit arbejde så er det Janne, hun er helt igennem den bedste lærer jeg har haft. Uanset hvilke problemer hun selv har stået i, har jeg ikke set Janne lave andet end at smide alt hvad hun har i hænderne for at hjælpe os.

Hun er de lærer der gør at man har lyst til at komme i skole. Jannes undervisning er anderledes i forhold til de andre lærer, og derfor er det altid spændende at komme til hendes timer.

Jeg havde kun Janne som underviser i ét år. Men allerede på det ene år med Janne, havde jeg lært mere end jeg havde fra 4 – 8 klasse med en anden dansk/engelsk lærer.

Hun forstår virkelig at støtter sine elever hvor hun kan og de har brug for det. Det er lige præcis den slags lærer Janne er, den spændende, hjælpende og anderledes lærer der er brug for på en skole, med hendes skæve ideer og nye alternativer er hun den bedste lærer man kunne forestille sig.

Hun er den slags lærer, der bliver ens ynglings!

De bedste hilsner Michelle.

Tobias skrev sådan her:

Janne var min dansk- og engelsklærer i 9. Klasse, på Hellested friskole.

I den tid, rykkede hun mig ikke kun fagligt, men også personligt. Jeg afsluttede min eksaminer med næsten rene 12-taller, da hun havde givet mig lysten, og modet til at lære.

Jeg kan helt klart anbefale Janne som lærer, da hun formår at rykke børn og unge, på en måde som ingen andet lærer kan. Hvis man vil have at ens børn skal have lysten til at gå i skole, så giver Janne det helt klart.

Jeg spurgte nogle af mine tidligere klassekammerater, om de ville være med på anbefalingen, og det ville de med glæde.

Så Janne bliver også anbefalet af:

Andreas, HHX – Køge, Christian, HTX – Køge, Jonathan, HTX – Køge, Niclas, HTX – Køge

Venlig hilsen, Tobias, STX – Køge

Carolines anbefaling så sådan ud

Janne er en fantastisk lærer, og ikke mindst menneske.

Hun er utrolig sød at snakke med om alt, og man kan altid komme til hende hvis der er noget, ligemeget hvilken situation man står i. Både hvis man har brug for noget hjælp fagligt eller med noget personligt. Hun er der altid.

Janne er virkelig god til at inddrage hver en elev til undervisningen. Hendes timer er rigtig sjove, seriøse og lærerige. Hun er god til at lærer fra sig, og sørge for at man ikke keder sig i hendes timer.

Janne er en lærer som enhver elev vil huske, blot på grund af hendes dejlige personlighed.

Oprigtighed kan du ikke købe dig til

De fleste arbejdsgivere kan skrive en udtalelse, eller anbefaling, i positive vendinger.

Men det er sjældent, at din arbejdgiver skriver så det mærkes, og ud fra et 100% oprigtigt perspektiv.

For når du beder om en anbefaling, betyder det, at jeres videre forløb sammen er ved at komme til en slutning.

Måske fordi det er nødvendigt sådan, eller måske fordi det er bedst sådan.

Men det er sjældent, at den slutning giver et udgangspunkt for en helt ærlig og oprigtig anbefaling.

Derfor får du den bedste anbefaling, fra dem der ikke har aktier i din arbejdskraft, og dem der har mærket dig helt tæt på.

Dem der er, eller har været, din kerneopgave.

Om det så er børn, forældre, borgere, klienter, kunder osv.

Oprigtighed, autenticitet – det er det der sælger dig bedst.

Regnvejrs knus,

Janne <3

 

One of those days…

Vandpyttepjask med vennerne er bare det fedeste.

Godmorgen onsdag, du kom hurtigt

Ja, i dag er bare sådan en af de dage, hvor tiden forsvinder ud af hænderne på mig som dug for solen.

Morgenen startede med at Oskar sagde han ikke ville i vuggestue, han ville gerne bare være hjemme og hygge sig.

Men om onsdagen er der musik i hans vuggestue, og jeg ved at han elsker musik, for han synger nærmest hele dagen lang.

Lige i øjeblikket kører ‘Hjulene på bussen’ nærmest på repeat ud af hans lille mund.

Så vi lavede en aftale om, at han tog afsted i dag, tog til musik og så kommer jeg og henter ham så snart han har sovet middagslur.

Når jeg henter ham skal vi ud at handle.

Vores køleskab er gabende tomt, faktisk har vi ikke engang smør til en skive rugbrød.

Det ville han rigtig gerne, især hvis han kunne lokke en chokolade donut ud af mig. Og selvfølgelig kan han da det.

Et vigtigt opkald

Da jeg gik og mugede ud i hestenes bokse, ringede min veninde.

Hun var på arbejde, ville bare lige sige, at vi kunne tales ved i morgen, for hun havde egentlig ikke tid lige nu.

Jeg kunne høre på hendes stemme, at noget var galt.

Du kender måske godt selv det med, at når nogen du kender, ikke har det rigtig godt, kan du høre det i deres stemme.

Selvfølgelig kunne jeg (store klovn) ikke lade være med at spørge om hun var ok.

Og nej, det var hun desværre ikke.

Hun er ligesom jeg mor til en lille gut på knapt 3 år, har en mand der pendler og et arbejde der kræver meget af hende, og med vilkår der ikke er blevet bedre de seneste år.

Presset var bare for meget

Hun er ked af det hver dag. Ondt i maven om morgen inden hun skal afsted på arbejde, og græder hver dag.

Hun er simpelthen bare så træt.

I min e-bog som kommer inden jul, har jeg faktisk skrevet om dengang, jeg var lige præcis dér.

Der hvor man bare er SÅ træt, og ked af det, og ikke kan få enderne til at nå sammen.

Lige meget hvor meget man knokler og gør vold på sig selv.

Så jeg kan mærke helt ind i mine knogler, hvordan hun har det lige nu.

Og jeg ved, at når man er der, så skal der ændringer af måden ens hverdag fungerer på, på bordet.

Jeg glæder mig til i morgen, hvor vi har tid til at få talt sammen.

Hvor hun kan fortælle mig om de ting hun går og roder med, og jeg bare kan lade hende tale og lytte til det hun har på hjerte.

Nogle gange er det vigtigste man kan gøre bare at lytte.

Men inden det bliver i morgen skal jeg lige nå en masse ting herhjemme, så jeg bare er helt klar til at lytte ubetinget.

Vi har gang i mange ting herhjemme i øjeblikket

I løbet af den seneste uge har Søren har lagt gulv i det rum der bliver vores bryggers, vi har fået 30 tons grus der skal muddersikre på hestefoldene, og vi er i gang med at bygge garage til min hestetrailer.

Bryggerset har været undevejs i et par år, og da vi flyttede ind var det sådan set bare et værksted der stødte op til huset.

Nu er der både, dør, vægge, vinduer og gulv derinde.

Indretningen er ikke særlig fancy, og vi når ihvertfald hen i 2018 førend der sker ret meget mere derude.

Lige nu ser det sådan her ud:

Og så er der garagen og de 30 tons grus jeg skal køre ud på folden.

Det fylder næsten hele vores indkørsel, og jeg glæder mig meget til garagen er færdig og gruset væk, så vi får lidt plads igen.

Ja jeg synes vi har mange gode ting i gang, og for at være ærlig er der også en vis charme i selve processen.

Selvom jeg nok mest elsker færdige resultater hvad angår byggeri og den slags.

Og nu vil jeg gå ud at køre grus ud på foldene.

God onsdag til dig =)

Om at træffe et valg

ALT="valget-man-må-vælge"
Vi hygger med pandekager og musik i radioen =) Valget om et skolestop gav overskud til mere nærvær, og heldigvis er pandekager en billig og skøn aftensmad. Win win situation.

Jeg skal træffe et valg mellem drøm og bekvemmelighed

Lad mig bare slå fast, at det er et af de valg, som jeg synes er helt vildt svære at træffe.

På den ene side, kan jeg vælge at gøre noget som er lidt af en drøm. En drøm jeg har gået med siden foråret.

Det er en helt vildt upraktisk drøm, og som der er lidt udgifter forbundet med på sigt.

På den anden side, kan jeg træffe et meget praktisk valg, der på sigt ikke har de store økonomiske omkostninger.

Allerhelst skal jeg have truffet mit valg inden på søndag i denne uge.

Øv, jeg synes det er et svært valg at træffe.

Alle valg er både tilvalg og fravalg

Som regel er jeg ret god til at finde ud af hvad jeg gerne vil, og hvad jeg ikke har lyst til.

Men lige nu har jeg rigtig meget lyst til begge de muligheder jeg står med.

Det gør unægteligt valget.

Faktum er, at jeg ikke har mulighed for at vælge begge dele.

Et hvert tilvalg rummer jo også et fravalg. Og vice versa.

Når man vælger noget til, vælger man automatisk også noget fra.

Man kan for eksempel ikke vælge at være vegetar og samtidig vælge stadig at spise kød.

Nej, og det er jo det pokkers med valg, når man ikke kan vælge det hele på een gang.

Skal man gå efter den der sjove, festlige drøm der er, eller skal man gå efter det praktiske, fornuftige og rare valg (som også gør en rigtig glad)?

Sidste gang jeg skulle vælge noget vigtigt

Her i sommers valgte jeg at gå med drømmen.

Jeg stoppede på skolen, og kastede mig ud i mit hjertevarme.nu eventyr – med al den usikkerhed det rummer.

Og jeg elsker det valg.

Ok, jeg kan godt blive lidt klam i hænderne af usikkerheden af og til, men jeg nyder alle de dejlige ting der er fulgt med valget om at gå efter drømmen.

Måske er det også derfor, jeg har sådan lyst til at gå efter et drømmevalg.

Omend det er i noget mindre målestok denne gang.

På den anden side vil det logiske være, at gå efter det praktiske og fornuftige denne gang.

Det skal man jo også gå med ind imellem.

Jeg tror de fleste valg ville være lettere hvis man vidste på forhånd hvad fremtiden havde at byde på til en.

Hvis man vidste, at drømmen ville blive til et mareridt på sigt, eller at det praktiske valg ville vise sig, at være vildt upraktisk.

Men det ved vi ikke på forhånd. Det er umuligt at vide.

En del af charmen ved at skulle vælge (lidt i blinde) er vel egentlig, at det at man ikke kender fremtiden giver en anden form for frihed.

En spontanitet og nysgerrighed der ikke ville være der, hvis alting lå fremlagt på forhånd.

Men uha, lige i denne uge kunne jeg alligevel godt tænke mig, hjælp til om jeg skal gå til højre eller venstre her ved dette T-kryds.

Hvem ved, måske  kommer valget helt naturligt hvis jeg vinder i Lotto og kan vælge både og??

Jeg har da lov til at håbe 😉

 

Regnvejrs tanker,

Janne

ALT="søndags-hygge"
Jeg nyder, at der er tid til den her slags hygge i vores liv, Søren lufter Oskar, Lucy og Phillip.

Det er synd for dig, at du aldrig opnåede noget

ALT="six-or-nine"

Det du ser, afhænger af dit perspektiv

Har du nogensinde prøvet at stå i en situation, hvor du er overbevist om, at du har ret?

Du er sikker på, at tingene er som du ser dem, og du kan ikke forstå hvordan det kan være, at andre ikke er enige med dig.

Uanset om det er en eller anden overbevisning du har, eller om det er en regulær diskussion, eller en anden version af en oplevelse du har haft.

Men hvorfor er det vi sjældent oplever det samme?

Det er synd for dig, at du aldrig rigtig opnåede noget

Lad mig give dig et eksempel på hvad jeg mener.

Som ung havde jeg en smuk, rød dressurhest.

Da jeg købte ham var planen, at vi skulle ride en masse stævner og blive rigtigt dygtige til dressur.

Men så gik han i stykker.

Flere gange kom han til skade på folden, og jeg kom aldrig ud til de der stævner.

Istedet gik vi rigtig mange ture i skoven, jeg lærte ham forskellige tricks, vi red med bare en snor om halsen.

Han lærte mig, at det at være god og dygtig, ikke handlede om at vinde en masse præmier, men om at opnå samhørighed.

En dag var der en der sagde til mig: “Det er da godt nok synd for dig, at du aldrig rigtig opnåede noget med sådan en lækker hest”.

Jeg husker situationen som var det igår.

Jeg husker det, fordi jeg blev så forbavset (og lidt fornærmet) over, at det var det hun så.

Jeg synes jo netop, at jeg havde nået helt vildt mange ting sammen med ham, og at jeg havde lært så meget af ham, og med ham.

Vores perspektiver var så forskellige, at vi slet ikke så det samme

Hun så en stakkels rytter der måtte nøjes med at ride/gå ture i skoven.

Hun så en der ikke kunne lave alle mulige smarte dressurøvelser med hesten i den ‘rette’ ramme.

Hun så en masse præmier der aldrig var blevet vundet, og at hestens kvalitet var blevet spildt.

Jeg så en hest, der kunne lave en masse fede øvelser med kun en snor om halsen, og ikke behøvede et hovedtøj for at kunne styres.

Jeg så en rytter der vidste, at lykken lå ude i skovens dybe ro med hesten som eneste selskab.

Jeg så, at præmier bare var ligegyldige pap-skiver, og glædede mig over, at have så skøn en hest at ride i skoven på.

Jeg ved nu, at vores perspektiver var helt forskellige, og hun prøvede ikke på at fornærme mig ved at sige sådan.

Hun prøvede nok snare at udvise empati for min situation.

Du er enten en vinder eller en taber

Jeg har siden fundet ud af, at der er en tendens til, at være uforstående overfor dem der ikke har et konkurrence-gen.

I hesteverdenen er det sådan lidt usagt, at hvis man køber en skidegodt gående hest med god kapacitet, så skal man også bruge den til noget (læs: ud at vinde pap-skiver).

Jeg kan på sin vis godt forstå det.

Det virker ulogisk, at hvis man har noget godt, at man så ikke vil udnytte det til sin fulde kapacitet.

Men jeg tror altså ikke på, at man enten er en vinder eller en taber. Og at hvis man ikke udnytter noget til fuld kapacitet så har man tabt, eller man mangler noget.

Jeg tror meget mere på, at man er åben for faktisk at lære noget, hvis man ikke tænker i vinde eller tabe.

ALT="perspektiv-bonzai"

Man kan da ikke købe en Ferrari hvis man kun skal køre i Netto

Forestil dig at din nabo køber en Ferrari.

Han har egentlig ikke brug for den, en lille Fiat Punto ville faktisk fint kunne dække hans transportbehov.

Men nu har han så købt den her røde, vilde og lynhurtige Ferrari.

Og så kører han gudhjælpemig kun i den når han skal i Netto og handle ind.

Rigtig mange vil synes at det er helt håbløst, at han vil betale mange penge for en bil, der kan køre hurtige end lynet. Og så aldrig kører over 80 km i timen ude på hovedvejen, på vej ned mod Netto.

Ville du også tænke det?

Ville du synes, at det da var ærgerligt, når han ikke har tænkt sig at udnytte bilens kapacitet til fulde?

Altså ræse op og ned af de tyske motorveje, som i et andet Formel 1 løb.

Eller ville du tænke, at det var da fedt, at han gjorde tingene lidt anderledes, og godt for ham, at han elskede sine ture til Netto i sin Ferrari?

Hvad er en Ferraris kapacitet egentlig?

Er det at udnytte dens kapacitet hvis man kører så hurtigt den kan, så ofte man kan komme til det?

Eller handler det om hvorvidt man kan stuve 50 indkøbsposer fra Netto ind på passagersædet?

Begge dele handler om kapacitet.

Men hvordan ved man så, om det ene er mere rigtigt end det andet, når man taler om at udnytte dens kapacitet?

Igen, det handler om dit perspektiv.

Gør det du har lyst til og stå ved det

Tænk, hvis du var ham der havde Ferrarien.

Tænk, hvis du var modig nok til bare at købe den Ferrari, og være super ligeglad med hvad andre tænkte om det.

Og endnu bedre, tænk hvis du vidste (og huskede dig selv på), at det de andre siger, ikke handler om dig.

Det handler om dem, og deres perspektiv.

Det gør det, fordi det vi siger og det vi ser, er en refleksion af hvor vi er i vores liv, og af vores prioriteter og kultur.

De ting vi ser eller oplever, er aldrig endegyldighed sandhed.

De er altid afhængige af en kontekst. Af et perspektiv, af erfaringer, af prioriteter, af opdragelse og kultur.

Det vi siger, og det vi ser, er en refleksion af hvad der eksisterer i os selv.

Derfor kan det vi oplever være meget forskelligt fra person til person. Selvom det egentlig var en situation vi oplevede sammen med den anden part.

Det er ikke ensbetydende med, at den ene har mere ret end den anden.

Men derfor vil jeg opfordre dig til, at stå ved det du gør, fordi du elsker at gøre det.

Og vid, at det uendeligt ligegyldigt hvad de andre mener om det du gør.

Du gør det jo for dig selv.

ALT="do-what-you-love"

Hvad kan hestens magi give dig?

Alt="hestens-magi"
Carizma og jeg i en hjertestund. Hun lærte mig for alvor om hestens sjæl og grunden til hvorfor nogle heste og menneskers veje krydses. Hun lærte mig i særdeleshed, at ikke alle heste kommer til os for at blive for evigt, men blot for at sende os på rette vej.

 Hvad har det der “heste-magi” mig at gøre?

Det skal jeg fortælle dig.

Hestene kan hjælpe dig med at finde det svar du leder efter.

Kæmper du med du syge børn, sure kollegaer, en diktatorisk chef, en latterlig eksmand, en doven kæreste, en sindsyg svigermor, en fordrukken far eller et hullet selvværd?

Eller måske noget helt andet…

Uanset om du har udfordringer i dit liv, eller om du bare synes at heste er nogle spændende og smukke dyr, så lover jeg dit, at et møde med hestens sjæl forandrer dig.

For altid.

Hestens magi er ren naturkraft

Hestene har en kæmpe indflydelse på mennesker. Alene med deres nærvær kan de heale, og udvikle dig.

Den energi og kraft, hestene besidder er så stærk, at dens vibrationer trænger helt ind i menneskets krop.

Deres hjerte er 2 – 3 gange større end et menneskehjerte.

Den vibration hestens hjerte sender ud igennem dens krop, når derfor langt længere end blot rundt i dens egen krop.

Det er alment kendt, at det taktile element (taktil betydning berøring) af omgangen med hesten udløser endorfiner.

Endorfiner kroppens eget ‘humør-medicin’. Hjernen udskiller blandt andet endorfiner når du er forelsket, griner eller dyrker motion.

Man kan blive afhængig af et endorfin-kick, fordi det simpelthen sætter skub i ens lyst, energi og lykke følelse.

Men ud over det berøringsmæssige aspekt af hvad hestene gør for mennesker, så har de en enorm kraft i sig selv.

Nemlig alene i deres væsen.

Hestene har i flere tusinde år været symbolet på frihed, seksualitet og styrke.

Hestene vil uforfalsket vise dig hvem du er

Hvis du er hesteperson kender du sandsynligvis allerede det, at hestene reagerer forskelligt på forskellige personer.

Samme hest kan være helt forskellig at håndtere, afhængigt af hvem der er i den anden ende af snoren.

Det er fordi hestene spejler dig. De læser dit kropssprog.

De mærker din energi. Men ikke mindst så mærker de dine intentioner.

Faktisk er det ofte sådan, at heste reagerer rigtig godt på børn, og på mennesker der ikke kommer til dem med en intention.

Fordi de er oprigtige. Autentiske. Ægte.

Hvis du aldrig selv har prøvet at stå overfor en hest og ladet dig spejle i den, bør du unde dig selv, den fantastiske gave det er.

Jeg lover dig, at hesten vil give dig lige det du har brug for.

Også selvom du måske endnu ikke selv ved hvad det er.

Alt="danubio"
Danubio er en af de heste du kan møde, når jeg giver dig mulighed for en aften med hestenes magi.

 

Du vinder alt, hvis du tør give dig hen til hestens magi

Forskning med svært depressive personer viser, at menneskets hjerne lukker ned for visse højere kognitive funktioner (dermed lukkes der af for menneskets ego center), når vi er i hestenes nærvær.

Når dén del af hjernen bliver lukket ned for en periode, bliver der istedet adgang til følelser som ellers ikke er tilgængelige.

Til bare at være til stede i nuet og ikke dømme, eller bedømme.

Du ved sikkert allerede godt, at hesten er et flugtdyr.

Det betyder, at hestene er nødt til kun at være til stede i dette øjeblik, nu og her.

Hvis de skulle bruge energi på, at bekymre sig om fremtiden, ville de være let bytte for rovdyr, fordi deres sanser ville blive overdøvet af hjernens uro.

Hestene er den ultimative læremester i bare at være.

Netop disse egenskaber gør også, at der findes rigtig mange mennesker (både med store og små udfordringer) der nærmest kan betegnes som heste-junkies.

Jeg ved det. Jeg er selv en af dem.

Jeg kan ikke fungere uden at kunne den ro som hestene giver mig.

Det behøver ikke engang, at være fordi jeg skal ride. Det kan også bare være, at sidde på folden og nyde deres selskab.

Kigge på de smukke, vilde men blide, store dyr.

Enhver hestepige vil sige ja til, at hesten er den allebedste til at trøste, når man er ked af det. Den bedste til at lytte til ens problemer og hemmeligheder.

Hesten kan mærke hvis du er bange

Det udtryk har du sikker hørt før.

Det er ikke helt forkert.

Lige såvel som hestens hjerte sender vibrationer ud igennem hele sin krop, videre ud til dem omkring den, så absorberer den også energi.

Nogle heste er så konsolideret i sig selv, at de ikke lader sig påvirker af menneskers frygt-energi. Istedet transformerer de frygt-energien til ro, og sender den ro direkte tilbage til dig.

Andre heste bryder sig der imod ikke om, at vi mennesker prøver at hælde vores urolige energi, eller frygt, ud over dem. Disse heste vil forsøge at trække sig fysisk.

Men er det ikke er muligt, vil de blive nervøse og kæmpe imod. Måske endda blive voldsomme.

Desværre bliver nogle af disse heste misforstået, fordi vi mennesker ikke formår at høre hvad de siger.

Når en hest for eksempel stejler for at slippe for det den bliver udsat for, svarer det til at den råber. Højt.

Ingen hest starter med at råbe. Den vil altid først hviske til dig.

Men hvis du ikke lytter, hvad anden udvej har den så end at råbe?

“En god heste-træner kan høre hesten tale. Men en fantastisk heste-træner kan høre hesten hviske.”

Det er helt det samme, når hesten spejler dig.

Hvis du lytter, er hesten helt subtil.

Men dømmer, eller forkaster, du dens spejling kan du opleve at den føler, at den bliver nødt til at råbe dig op.

Alle heste er forskellige

Lige som du og jeg.

De vil spejle dig forskelligt, ud fra hvem de selv er.

Hvis du lytter til dem, har de alle utroligt meget at give dig.

Så meget ro. Så meget nærvær. Så meget visdom.

De kan rykke din udvikling vildere end noget andet. Mere end nogen terapeut.

Meget mere end noget trendy og popsmart begreb eller kursus.

Det afhænger kun af 3 ting:

Er du modig nok til at spørge?

Er du stærk nok til at lytte?

Er du ydmyg nok til at lære?

Alt="hestene-kan-give-dig-svar"

Hvis du ikke allerede har læst om min aften på ryggen af Vento, så kan du læse det her: Meditation på hesteryg.

Hjertevarme knus, Janne

PS. Vil du også inviteres med, når jeg lader mine heste give en lille gruppe mennesker en meditativ oplevelse på folden?

Så skriv dig på VIP listen og få direkte besked i din mail.

Meditation på hesteryg

Alt="Vento-lille-vind"
Udsigten fra ryggen af Vento lørdag aften. Vento er portugisisk og betyder Vind på dansk.

Kom så op af den sofa

Jeg havde den mest lækre lørdag aften i sidste uge.

Jeg kom nemlig afsted på tur med Vento.

Selvom jeg egentlig synes det var for sent på aftenen til at ride, hankede jeg lige op i mig selv.

Ok, jeg indrømmer det. Det var på opfordring af Søren.

Så havde han nemlig ikke dårlig samvittighed over at sidde og spille med gutterne.

Men uanset, at jeg lige skulle have et lille skub til at komme ud af sofaen og ned i ridestøvlerne, så var det helt fantastisk at komme afsted.

Er du ved dine sansers fulde fem eller hvad?

Det er vældig oppe i tiden med mindfuldness, hvor man skal være tilstede i nuet.

Blandt andet ved at aktivere sine sanser, så der an blive slukket lidt for hjernen i en periode.

En ridetur i naturen vækker alle dine sanser på samme tid, og jeg kan ikke forestille mig nogen bedre meditation end den du kan få på ryggen af en hest.

Forestil dig det lige

Du skridter igennem skoven, og hesten går næsten lydløst i skovbunden, så det eneste der trænger ind i din øregang er lyden af fuglene der kvidre og hesten der pruster af velvære.

Lidt foran dig kommer en hjort og hendes kid springende let over skovstien. Du hører en summen og opdager en smuk guldsmed der danser ved siden af dig og hesten, som om du er den bedste publikum.

Hestens store, varme krop vugger dig blidt fra side til side. Du er i et med hesten. For hvert skridt bliver alle spændinger i din krop løsnet op og du sidder afslappet, i balance.

Du kommer ud af skoven og drejer ned af vejen.

Der er ikke en eneste bil i syne. Det er kun dig og hesten.

Lyden af hovene på  asfalten, hypnotiserer din hjerne som en nænsom taktstok, og alle dagens bekymringer forlader dit sind.

I solens stråler kan du se myggene danse over den stolte kornmark der vejrer i en let aftenbrise.

Du standser hesten og trækker vejret helt ned i lungerne og mærker hvordan du fyldes af den friske luft.

Duften fra skovens træer bag dig, og de vilde blomster i vejkanten, trænger ind i din næse.

Igennem hestens øre kan du se, at solen er så småt ved at gå på hæld. Den farver himlen i de smukkeste nuancer af rød, gul, orange og violet.

Du sætter hesten fremad igen. Du mærker hvordan hestens 600kg tunge krop bærer dig med forsigtighed og styrke på samme tid.

Alt ånder fred og ro.

 

Alt="meditation-på-hesteryg"
Man skal huske at samle på smukke øjeblikke. Solen på vej ned over markens korn i den danske sommer.

Når du har allermest brug for det

Det lå ellers ikke lige i kortene, at jeg skulle afsted på aftentur med Vento i lørdags.

Vi vågende nemlig fredag morgen ved at Oskar, der lå imellem os, satte i et kæmpe skrig efterfulgt af gråd (ja vi samsover herhjemme).

Han havde gjort i bleen. Og i sengen. Og på puden. Og på dynerne. Og, og, og…

Han havde simpelthen fanget sig en omgang roskildesyge ude i vuggeren. Det lille pus.

Det er jo en af ulemperne ved at samsove. Når Roskildesygen sætter ind, så kommer man ret hurtigt ud af sengen, som er indsmurt i…ja…l*rt.

Jeg greb barnet, og vi skyndte os ned ad trappen og direkte i bad.

Søren måtte klare soveværelse.

Da vi havde været i bad, og jeg troede, at nu var krisen afværget, så kom der en kæmpe omgang opkast. Ud over sofa, barn, mor, dyne nr. 2 og den ene hund.

I bad igen!

Stakkels Søren måtte igen på den med de bedste rengøringskone evner han havde.

Så var vi da ligesom vågne kan man sige.

Kaffen kunne ikke gå stærkt nok. Kender du det?

Der hvor man tænker, “Stik mig den intravenøst – must have coffee in my veins…NOW!”

Og sådan kørte dagen ellers på bedste beskub,

Selvfølgelig fortsatte det også lørdag, hvor Søren var på arbejde.

Så jeg var rimelig brugt allerede lørdag eftermiddag.

Og jeg tror ikke jeg lyver når jeg siger, at der var bunker af vasketøj på størrelse med Mount Everrest i vores bryggers.

Tak til den søde kæreste

Hvor var det godt, at Søren sagde jeg skulle tage at ride den tur.

For i de 2 timer var der ingen syg Oskar, intet vasketøj, ingen mobil der bippede.

Eller noget som helst andet der mindede om, at de sidste to døgn havde været som at udkæmpe en usynlig fjende på slagmarken i hobbitland.

Der var bare mig og Lille Vento Vind.

Lige den meditation en mor havde brug for til at få ladet duracell batterierne op til næste omgang i bokseringen med roskildesygen.

I skrivende stund, tror jeg endelig vi er ude på den anden side.

Oskar har ikke kastet og jeg har besluttet at mit vasketøj ikke dør af, at det ligger til i næste uge før det bliver lagt sammen og på plads.

Meditation på hesteryg, ja tak.

Igen i morgen blev der sagt.

 

Alt="sygt-barn"
Stakkels Mozzy-mus putter i sofaen, der er plastret ind i kartoffelmel efter anden omgang opkast.

 

PS. – undskyld på forhånd

 

Indlægget her rammer bloggen sent i dag, jeg ved det godt.

Jeg ved også godt, at det sikkert er fuld af stave og kommafejl. Det må du leve med i dag.

Der har været lidt pendulfart til og fra patienten. Når man er sløj vil man bare gerne putte med sin ‘muar’.

Og det kommer altså før tidrammer og pæn skrivning.

Jeg strammer op i næste uge. Tror jeg…. 😉

Advarsel: Uddannelse er ikke lærernes vigtigste opgave

Alt="en-god-lærer"Jamen, hvis uddannelse ikke er lærerens vigtigste opgave, hvad er det så?

 

Ja, hvis du vil vide det, så er du simpelthen nødt til at læse indlægget.

Og jeg synes faktisk du skal tage dig tid til at læse det, for du risikerer at lære noget. Både om lærere, om børn og om at være forælder.

Sådan er en lærer altså ikke

Lige siden jeg læste til lærer, har jeg fået hug for, at være for “tæt” på mine elever.

På seminaret var det mine med-studerende, der ikke synes at jeg distancerede mig nok, og at jeg ikke tog en ‘lærerkasket’ på.

Ude på skolerne var der forældre, der synes at det var upassende, at jeg var så involveret i eleverne.

Eller ledere der var bange for om mit sprogbrug og min åbenhed om mig selv, ville mindske elevernes respekt for min autoritet.

Jeg vil hellere lære børnene at råbe ‘fuck’ når de bliver vrede og skuffede. Eller at kunne trykke på ‘pyt-knappen’ og komme videre.

Det er bare vigtigere i min verden, end at  lære dem, at hvis de ikke klarer sig godt i diverse danskfaglige modeller bliver de aldrig til noget.

Det er godt at kunne regne, men det er bedre at kunne regne den ud.

En empatisk skraldemand er 1000 gange bedre end en beregnende politiker. Det kan vi godt blive enige om, ikke?

I’m a mess and I like it

Elever er lige som små blodhunde, de kan lugte og mærke om en lærer er autentisk.

Derfor synes jeg, at det er alfa og omega, at man som lærere ikke tager en rolle på sig, og tager den der føromtalte ‘lærerkasket’ på.

Indrømmet…
…jeg bander meget, jeg kommer altid 5 minutter for sent til timerne og jeg har ikke altid styr på om jeg går ind i den rigtige klasse.

 

Faktisk plejer jeg at sige til mine elever, når de spørger om detaljer der handler om emneuger osv, at de skal spørge en rigtig voksen.

I’m a mess that way.

Men jeg står ved, at jeg er en kegle. Jeg prøver ikke at skjule, at jeg er permanent forsinket og lettere distræt.

Eleverne plejer at sige, at hvis jeg er 5 minutter forsinket er det normalt. Er jeg der imod 7 minutter forsinket har jeg igen haft en samtale på lederens kontor.

Og de har ret.

Alt="lærerens-vigtigste-opgave"
Så smukke afskedsgaver fra elever og kollegaer. Jeg føler mig utroligt priviligeret over, at have haft dem alle i mit liv de sidste 2 år. Af hjertet tak for jer alle.

Ungerne siger, at jeg er en Rita.

Sådan en der godt kender reglerne, men ikke altid følger dem.

Du kan enten elske det eller hade det.

Der er nogle forældre der hader det. Deraf de 7 minutters forsinkelse, som følge af en samtale på kontoret.

Lad mig give dig 2 eksempler der gav 7 minutters forsinkelse:

1. Moren der synes, at det var helt galt, at jeg (på en tur med 9. klasse), sagde ja til at hjælpe en af pigerne med at vælge en kjole.

Pigen havde to i kiggerten, men var usikker på om den ene var for kort. Hun skulle have den på til familiefest.

Pigen selv synes det var fedt, at jeg  hjalp hende.

2. Eller den mor der sagde, at jeg bestemt måtte have noget kørende med (lad os kalde ham) Carlos. Det kunne jo ikke være rigtigt, at han kunne få bedre karakter end hendes datter. Især når han nu også var ordblind.

Behøver jeg, at sige hvad jeg tænker om det udsagn??

Men langt de fleste elever og forældre synes det er befriende, at der er nogen der tør gøre tingene anderledes.

Jeg ved godt, at min lærerstil til tider koster mig lidt knubs, men det er okay.

Lad mig fortælle dig hvorfor jeg gør som jeg gør. Vel vidende, at jeg ind i mellem risikerer en blodig næse eller blåt øje (altså billedeligt talt).

Uddannelse er ikke lærerens vigtigste opgave

Som lærer bliver vi ansat til at uddanne kloge hoveder.

Men det er ikke vores vigtigste opgave.

Fagligt har jeg altid ambitioner med mine elever. 

Selvom min forberedelse, og undervisning, kan ligne en cirkusmanege fuld af vilde dyr og akrobatiske krumspring, er der mening i kaosset.

Det er vigtigere, at det jeg laver virker, end at det ser godt og regelret ud.

Og det gør det. Virker altså.

I år fik min afgangsklasse et snit på 9,2 i deres mundtlig engelsk prøve.

Det er det højeste gennemsnit ud af deres samlede prøver.

9,2!

En klasse der har haft 35 forskellige lærere i deres skoletid. Jeg overtog dem i 8 klasse.

Kan du forestille den udfordring?

Elever der hang i gardinerne, var fagligt bagud og tænkte; “Whatever hun smutter alligevel igen om lidt”.

Men historien om de skønne unger, får du en anden gang.

Vi skal danne vores elever

Dét er vores vigtigste opgave. 

Ikke ud-danne, men danne.

Vi skal tro på de børn og unge, der sidder i klasselokalerne.

Vi skal se dem.

Vi skal høre dem.

Vi skal motivere dem.

Hver dag. Hver time.

Som lærer er det da pisse fedt når klassen scorer 9,2 i snit. Bevares, hvem elsker ikke det??

Men i virkeligheden er karaktererne inderligt ligegyldige.

Det, der betyder noget, er om eleverne flytter sig.

Det, der betyder noget er, når jeg kan få dem til at tro på sig selv.

Få dem til ønske at ville mere med sig selv, og for sig selv.

Det, der betyder noget, er om jeg kan vise dem vejen til at blive hjertevarme og selvstændige unge mennesker.

Det, der betyder noget, er om det jeg har gjort, har betydet noget.

Se, dét er lærerens vigtigste opgave; At give børnene rødder til at gro, og vinger til at flyve.

Alt="uddannelse-eller-dannelse"

PS. Hvis du ikke har læst med fra starten kan du læse lige her hvorfor jeg stoppede som lærer og hvorfor jeg synes jeg gik på kompromis med mig selv.

PPS. Det kan være du skulle kaste dig over indlægget 3 ting din lærer ikke fortæller dig hvis du vil vide hvad bagsiden af lærermedaljen er.

4 trin der vender dine begrænsninger til muligheder

ALT="intet-er-umuligt"

Vend dine begrænsninger til muligheder

Har du lettere ved at se begrænsningerne end mulighederne?

I dag giver jeg dit et af mine yndlingsredskaber; ‘Bliv ven med dine begrænsninger’.

Når min hjerne giver mig alle mulige grunde til at noget er umuligt, hiver jeg det her redskab ud af værktøjskassen, for at finde ud af, hvad der ligger i de pokkers begrænsninger der.

Nederst i dette indlæg giver jeg dig 2 eksempler på hvordan en konkret (men ‘slank’ model) kan se ud.

Det er to af mine egne begrænsninger jeg har indsat i redskabet. Jeg fortalte dig lidt om dem i sidste uges indlæg.

Vil du vide mere? Så læs videre.

For at der kan være udvikling, er der nødt til først at være indvikling.

 

ALT="dine-begrænsninger-sætters-af-dig-selv"

Bliv ven med dine begrænsninger

Begrænsningerne er der for at passe på dig. De er der for at forhindre dig i at falde.

Eller træffe dårlige valg.

Men de kan også at holde dig tilbage fra, at gå efter det du gerne vil. Det du drømmer om.

Når du bliver bevidst om hvad de vil sige dig, bliver det lettere at se om de bør have noget at skulle have sagt.

Eller om de bare er i vejen, og skal “kende deres plads”.

Det hjælper dig at få sat ord på, hvad kernen i begrænsningen er.

På den måde kan du træde et skridt tilbage fra situationen.

Dit nye redskab – Du får det under billedet

ALT="dit-nye-redskab"

4 trin der vender dine begrænsninger til muligheder:

 

  1. Identificer hvad du er bange for (hvad er det værste der kan ske)

    Her adresserer du den frygt der ligger i begrænsningen.

    Det er vigtigt, fordi frygt er handlingslammende.

    Frygt er en energi-sluger, og den vil æde al din gode energi hvis du ikke kigger den i øjnene.

    Når du konfronterer den, så ved du hvad du har at deale med. Når du ved hvad det præcis er du

    Du skal befri prinsessen & det halve kongerige –

    Du skal bekæmpe et dyr, der bevogter borgen hvor prinsessen sidder fanget, men du aner ikke hvilket dyr det er.

    Du aner ikke om det er en sød, fluffy kanin eller en kæmpe, kødædende drage.

    Hvordan i alverden skulle du så kunne vælge det våben du skal bruge i kampen?

    En gulerod er nok ikke ret meget værd hvis du skal op imod dragen. Omvendt er det lidt ‘over-kill’ at tage en flammekaster med hvis det bare er en kanin.

    Hvis du hele tiden går og frygter at møde en drage, eller hvad der er værre, bruger du al din energi på det. Unødigt, for det er måske blot en kanin.

    Så find først ud af hvad det er der ligger bag ved, så kan du lettere finde det rigtige ‘våben’

  2. Hvad kan du faktisk gøre hvis det sker?

    Du begynder at skifte fokus fra frygt over til handlingsmulighed(er).

    Nu har du identificeret din frygt. Hvad stiller du så op?

    Sæt ord på hvad du kan gøre.

    Ikke hvad du ville drømme om at gøre. Men hvad du FAKTISK kan gøre. Det der reelt er muligt, hvis det du frygter bliver til virkelighed.

    Og sæt ord på hvad det gode i det er.

    Det kan godt være svært, at se noget godt i noget man ikke ønsker. Men prøv lige alligevel.

    For eksempel, ville jeg personligt ikke elske at være tvunget ud i en flytning pga. økonomi. Men det ville give mulighed for mere økonomisk og tidsmæssig frihed.

    I det her trin at du begynder at geare dit mind set til ændring.

    Skift fokus fra frygt for hvad du mister, til gaven i det du kan .

    Kan du se, at du er i gang med at vende begrænsningen til mulighed og løsning?

  3. Hvem kan hjælpe dig?

    Få afklaret hvem der kan hjælpe dig, og opdag at du har et sikkerhedsnet.

    Du har garanteret prøvet, at stå i en situation hvor du var helt alene og ville ønske der havde været andre med dig?

    Du hopper på et s-tog sent på natten –

    Der står en gruppe drenge, de ligner mere nogle der hedder Mohammad og Karim, end Morten og Peter.

    De er en gruppe på 4-5 unge mænd. Du er alene.

    Du forstår ikke hvad de siger. Men et par af dem skuler over på dig. Du hiver din mobil frem for at vise dem, at du har kontakt med nogen i den anden ende.

    Du prøver at overbevise dig selv, og dem om, at du ikke er rigtigt alene.

    Måske talte de slet ikke om dig. Eller måske kiggede de bare fordi du havde toiletpapir under skoen.

    Men du ville have været mere tryg med en ven ved din side, ikke sandt?

    Det er nøjagtig det samme her.

    Hvis du ved, at der er nogle til at gribe dig, hjælpe dig og heppe på dig, så går tingene lettere.

    Derfor skal du åbne øjnene for dit sikkerhedsnet.

    Det er der altid, men kan se forskelligt ud; en ven, din hustru, en kollega, en institution, en forening, en professionel. Fortsæt selv.

  4. Behøver du at handle på det nu og her?

    Hvis nej, så vent med at tage bekymringen om denne begrænsning på dig til den er aktuel.

Skab overblik over om din bekymring er aktuel og nødvendig nu og her.

Giv dig selv noget snor og behandl dig selv med venlighed. Lad være med at tage alle verdens (og alle din egne) bekymringer på dig på een gang.

Prioriter hvad du skal fokusere på. Her kan du se sort på hvidt om at du kan slippe bekymringen, eller allerede nu tage handling.

Hvis ikke det er nødvendigt lige nu, så læg det fra dig. Du kan altid bekymre dig senere. Du kan handle på det når det er nødvendigt.

Det kan godt være kvinder kan multitaske, men du kører vel ikke både bil, ryger, spiser morgenmad, lægger make up og taler i telefon, SAMTIDIG?

Alt="4-trin-der-vender-dine-begrænsninger-til-muligheder"
“Life is like a balloon. If you never let yourself go, you will never know how far you can rise”

Lad mig give dig 2 eksempler på nogle af mine begrænsninger

Det kan være udfordrende finde præcis hvad der gemmer sig i ens begrænsninger.

Det hjælper når du sætter ord på.

Uanset om du vil skrive det ned og bruge redskabet ala en ‘model’ (som jeg har gjort med eksemplerne), eller om det virker bedre for dig at bruge det som en kognitiv process.

Jeg har bruger den her formel ret ofte. Det er dog ikke ensbetydende med, at jeg snip snap snude, lige kører det igennem på 5 minutter.

Faktisk kører jeg ofte den kognitive process. Når jeg muger ud hos hesten, sjovt nok.

Eksempel 1 – Jeg kan sikkert ikke andet end at være lærer

Ok, nu havde jeg sagt nej tak til en fuldtids lærerstilling, og så kom den her begrænsning springende op i hovedet på mig.

Jeg startede med at finde ud af hvilke ting jeg synes jeg var god til.

Det var blandt andet dem her: at se hvornår andre har det skidt, at lytte, at få andre til at se deres muligheder, at være mor, at være god til at motivere, at lære fra mig.

1) Hvad er jeg bange for? Hvad er det værste der kan ske?

Jeg er bange for, at de ting jeg er god til ikke er noget man kan tjene penge på.

Det værste der kan ske er, at jeg bliver nødt til at være lærer, og leve under arbejdsvilkår der gør mig syg.

2) Hvad kan jeg gøre hvis det faktisk sker?

Jeg kan finde et arbejde som jeg ikke skal have personlige ‘aktier’ i, som for eksempel at arbejde på Burger King eller lagerarbejde.

3) Hvem kan hjælpe mig?

Jeg kan spørge i mit netværk, om der er nogen der kan hjælpe mig med at finde/skabe et job.

Jeg kan også få professionel vejledning til hvilke job der er baseret på bløde værdier. Eller få hjælp til selv at starte min egen lille virksomhed op.

4) Behøver jeg at handle på det nu og her?

Ja, det gør jeg.

Jeg har brug for at finde ud af hvilken vej jeg vil gå hvis jeg ikke skal være lærer. Jeg vil gerne have nogle konkrete muligheder at vælge imellem.

Eksempel 2 – Det har vi sikkert ikke råd til

Da jeg havde valgt at gå efter drømmen om at starte en blog og lille kursus virksomhed, poppede den her pokkers begrænsning op.

1)  Hvad er du bange for? Hvad er det værste der kan se?

Jeg er bange for at vi ikke har råd til at mangle min løn. Det værste der kan ske er, at vi må flytte.

2) Hvad kan jeg faktisk gøre hvis det sker?

Vi kan flytte i en billigere bolig. Det vil give os mere økonomisk og tidsmæssig frihed.

3) Hvem kan hjælpe mig?

Jeg kan tage nogle timer på den restaurant hvor min mand arbejder eller jeg måske kan få dagpenge i en periode.

4) Behøver jeg at handle på det nu og her?

Nej, jeg kan vente til min opsigelseperiode udløber.

Hvad gør du så nu?

Ja, det er i virkeligheden op til dig.

Du behøver jo ikke at tage mine ord for gode vare, og blindt tro på, at det her virker.

Næh, jeg synes da du selv skal prøve det af. Se om jeg har ret, se om du elsker det her redskab lige så meget som jeg gør.

Hvad har du egentlig at miste ved at give det en prøvekørsel?

Umiddelbart vil jeg jo sige, at du har mere at vinde end at tabe. Men jeg er selvfølgelig også lidt forudindtaget her.

ALT="sådan-vender-du-dine-begrænsninger-til-muligheder"

PS – Meld dig på nyhedsbrevet øverst på siden, så sender jeg dig flere powerfulde redskaber direkte ind på din mail.

Nemt, ikke?

Derfor gik du glip af ugens blogindlæg

Alt="life-is-what-happens"
Der var engang en klog mand der hed John Lennon, som sagde nogenlunde sådan. Ikke helt ved siden af synes jeg.
Nogen gange ændrer planerne sig – især når man er mor

Igår ville jeg egentlig gerne give dig et ‘killer’ indlæg om hvordan du vender dine begrænsninger til muligheder.

Men så blev jeg ramt af livet som det også nogle gange er.

Oskar vågnede med feber tirdag morgen, og havde bare brug for at putte-hygge med sin ‘Muar’ hele tirsdagen. Så der fik jeg ikke skrevet noget.

Nå, jamen så klarer jeg den da om onsdagen, tænkte jeg…

Ak og ve, den lille skrubbe var stadig sløj og feberramt. Og efter to dage uden søvn og radbrækkede stillinger for at give plads til den lille skrubbe, måtte jeg kapitulere.

Da Oskar skulle sove til middag, blev moren simpelthen også nødt til at sove.

Så derfor kom jeg altså til at svigte dig med et indlæg igår. Selvom jeg har lovet dig et hver onsdag. Kan du tilgive mig?

Du må nøjes med en lille teaser til næste uges indlæg

I næste uge fortæller jeg hvordan du vender dine begrænsninger til muligheder.

Faktisk giver jeg dig min formel til at gøre netop det.

De der overbevisninger om hvilke begrænsninger der er, de kan let komme til at holde dig tilbage fra at gå efter det du virkelig gerne vil.

Og tro mig. Jeg kender det godt fra mig selv.

“Det har vi sikkert ikke råd til, eller værre; tænk hvis jeg er en fiasko.”

Da jeg valgte at gå efter drømmen om, at starte hjertevarme.nu og forlade mit job som lærer, var det overhovedet ikke svært at se begrænsningerne;

“Det har vi sikkert ikke råd til.  Jeg ved intet om at sætte en blog op. Det er nok umuligt at leve af. Tænk hvis jeg fejler og det (læs: jeg) er en fiasko. Jeg kan nok ikke andet end at være lærer. Andre vil nok synes det er noget hokus-pokus.”

Det var både vildt spændende, men også angst provokerende at vælge at kaste mig selv ud i frit fald.

Det er umuligt at sige på forhånd, om man vil flyve eller falde.

Men hvis man ikke springer, er det ihvertfald sikkert, at det bliver svært at flyve.

“But what if I fall? Oh my darling… what if you fly?”

Alt="NEVER-STOP-DREAMING"
Børn er så gode til at drømme stort, uden at lade sig begrænse. Hvornår mon vi voksne lærte, at fokuserer på begrænsninger frem for muligheder?

 PS husker du at følge med på facebooksiden og instragram?