Er du med på en udfordring?

Hvis du er det, så læs videre og se hvad jeg udfordrer dig til.

I dag har vores lille familie, brugt dagen på bare at være sammen, og nyde den smukke dag.

Blandt andet brugte vi et par timer i skoven, hvor vi fandt nye eventyrlige veje – over åer, under lavt hængende grene og igennem anemone enge.
Hundende trillede rundt i skovbunden og snusede efter spændende nye dufte fra skovens vilde dyr, alt imens Søren og jeg bare nød, at se vores smukke dreng fordybe sig i naturen.

Hvornår har du sidst sat i dig skoven og bare ‘været’?

Været uden at tænke, uden at have en tidsfrist eller et ærinde med din tur, bare været sådan rigtig nærværende. Trukket vejret dybt ned i lungerne og ladet alle skovens dufte absorberes igennem din næse. Sat dig i skovbunden og ladet dine hænder glide hen over tæppet af anemoner, og faktisk mærket hvordan de føles i din håndflade, når du stryger dem.

Hvornår fordybede du dig sidst i det du var i, uden at vurdere og dømme, men bare lod hele din krop føle alt det der var?

Vi voksne er ofte udfordrede i at være tilstede i nuet, og nyde lige præcis det der er. Vores hjerne er næsten altid på vej videre til det næste, og det næste, og det næste, og vi glemmer at tage os tid til, at være “mentalt offline”.

Børn er helt unikke til at slå alt fra, og bare være i det de er i; danse rundt i skovens faldne blade og lade dem regne ned over sig, glædes ved at se en travlt bille på vej over stok og sten. Eller som Oskar i dag, at sætte sig ned blandt de smukke anemoner og bare holde en pause for at nyde nuet.

ER DU MED PÅ EN UDFORDRING?

Jeg vil gerne udfordre dig til, at tage en tur i skoven her i påsken.

Måske alene, måske sammen med din familie.
Men du skal lægge dit ur og din telefon derhjemme, ikke i bilen, men derhjemme. Vejret er ingen hindring, du klæder dig bare på efter forholdene.

Tager du afsted alene, så gå en tur rundt i skoven indtil du finder det perfekte sted for dig.

Herefter sætte du dig ned og laver 10 dybe vejrtrækninger, mens du udelukkende fokuserer på din vejrtrækning.
Når du har gjort det, så lægger du dig ned, helt ned – fladt i skovbunden (ikke på et tæppe eller andet). Og her bliver du liggende (luk øjnene hvis det hjælper dig til at slukke for hjernen), du kan evt. lave et par vejrtræninger igen, hvis du ryger op i hovedet.

Her skal du ligge indtil du tænker, at nu har du lyst til at rejse dig, og så bliver du liggende endnu længere!
Du bliver liggende, indtil du føler dig tanket op, og din krop er klar til at slippe skovbunden.
Læg mærke til, at det IKKE er din hjerne, der styrer hvornår du skal rejse dig, men din krop! Den skal nok sige til, når den er klar.

Lad dét komme til dig, som skal.
Måske er det absolut ingenting, ingen følelser, ingen farver, ord, lyde osv. og det er helt okay.
Måske får du farver i kroppen, lyde eller ord, eller en følelse et bestemt sted. Det er også okay.
Begge dele er helt perfekt!

Tager du afsted med din familie, så lader du dem styre hvor I skal hen, og hvor længe I skal være der, og hvad I skal lave.
Har de lege de selv sætter i gang, så skal du deltage i dem, lige gyldig hvad legen går ud på. Du skal gå ind i legen med oprigtighed, uden at dømme eller vurdere den.
Ingen af jer må have ur, eller telefon med!

Når du kommer hjem, så laver du en beskrivelse af din oplevelse, og sender den til mig.
Jeg poster dit opslag herinde, helt anonymt selvfølgelig, og så ser vi hvad DU fik med hjem fra skoven.

Hvad har du at miste? Tør du være med?

Gør det!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *