Farvel, min tid her er forbi – jeg må videre

Forandring er et af livets vilkår

Under tiden kan man føle sig som en sæbeboble der blæser med livets vinde.

I alle mulige og umulige retninger…

Uden at være herre over hvilke retning man bæres videre i, uanset hvor meget man ønsker at blive hvor man er.

Eller svæve i en anden retning…

For forandring er et vilkår vi alle lever med i dette liv.

Den eneste vi kan være sikre på er, at forandringer kommer.

Nogle gange føres vi ad nye veje mod bedre farvande, og andre gange bliver vi ledt direkte ind i orkanens vilde storm og hvirvlet rundt.

Farvel, min tid her er forbi – jeg må videre

Når vi er heldige, får vi lov at være den der bestemmer hvornår det er tid til at sige farvel.

Tid til at søge nye veje og stier på livets rejse.

Men af og til er der omstændigheder, eller mennesker, der beslutter for os, at vi skal tage afsked med en velkendt og tryg vej vi længe har betrådt.

En dejlig kollegaer fra skolelivet, fik ikke selv lov at vælge.

Hun stod en dag overfor en forandring, hun ikke selv havde set komme.

Det var lynet fra den klare himmel der slog ned den dag i hendes liv.

Jeg har mange gange tænkt på hendes situation, på hvor utroligt stærk en kvinde hun er, og på hvor stor en drejning hendes liv tog på ingen tid.

Heldigvis tror jeg, at hun inderst inde godt ved, at det er en gave i forklædning, at den livsændring blev truffet for hende.

Og jeg tror også, at det på mange måde er sundere for hende, at sige; “Farvel, min tid her er forbi – jeg må videre…”

Men jeg anerkender den skræmmende situation det kan være, når noget man ikke er klar til at forlade, pludselig forlader en.

Uden at man havde set det komme.

Hvor blæser din lille sæbeboble mon hen?

Fremtiden kan ingen vide sig sikker på,.

Lige meget hvor meget der planlægges, knokles eller kæmpes for den.

Sidste år håbede jeg på, at min sæbeboble ville blæse i en bestemt retning, og jeg var så heldig, at vinden stod mig bi og var en lykkesvend.

I år er jeg knap så sikker på, at jeg blæser imod det jeg ønsker mig.

Føres stille ad den lette vej under blå himmel og høj sol.

Jeg føler stormens vinde der rusker derude, og vil hvirvle mig rundt.

Kaste mig op og ned, som en skrøbelig sæbeboble der kan punkteres mod den skarpe torn.

Men jeg ved, at jeg må prøve at følge forandringens vinde, og lade mig føre derhen hvor det er meningen jeg skal.

For selvom hver en sæbeboble er skrøbelig og let at puste afsted, er de også fleksible.

Og i stand til at lande så yndigt, eller smelte sammen med andre de møder på deres vej.

Jeg ved, at jeg ikke er den eneste sæbeboble der forlod den trygge beholder, og lod mig puste ud i verden, for at finde nye eventyr på min vej.

Hvis du også har sat  kursen ud over de åbne vidder, og lader dig føre afsted i livet, som en dans fuld af spænding og skarpe torne, så vid at du ikke er alene.

Måske møder du andre sæbebobler på din vej, som du slet ikke kan undgå at smelte sammen med, og måske lander du lige der, hvor det var allermest rigtigt.

Giv dig hen – mærk vinden løfte dig op i sin stærke favn og bære dig afsted <3

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *