Hvad kan hestens magi give dig?

Alt="hestens-magi"
Carizma og jeg i en hjertestund. Hun lærte mig for alvor om hestens sjæl og grunden til hvorfor nogle heste og menneskers veje krydses. Hun lærte mig i særdeleshed, at ikke alle heste kommer til os for at blive for evigt, men blot for at sende os på rette vej.

 Hvad har det der “heste-magi” mig at gøre?

Det skal jeg fortælle dig.

Hestene kan hjælpe dig med at finde det svar du leder efter.

Kæmper du med du syge børn, sure kollegaer, en diktatorisk chef, en latterlig eksmand, en doven kæreste, en sindsyg svigermor, en fordrukken far eller et hullet selvværd?

Eller måske noget helt andet…

Uanset om du har udfordringer i dit liv, eller om du bare synes at heste er nogle spændende og smukke dyr, så lover jeg dit, at et møde med hestens sjæl forandrer dig.

For altid.

Hestens magi er ren naturkraft

Hestene har en kæmpe indflydelse på mennesker. Alene med deres nærvær kan de heale, og udvikle dig.

Den energi og kraft, hestene besidder er så stærk, at dens vibrationer trænger helt ind i menneskets krop.

Deres hjerte er 2 – 3 gange større end et menneskehjerte.

Den vibration hestens hjerte sender ud igennem dens krop, når derfor langt længere end blot rundt i dens egen krop.

Det er alment kendt, at det taktile element (taktil betydning berøring) af omgangen med hesten udløser endorfiner.

Endorfiner kroppens eget ‘humør-medicin’. Hjernen udskiller blandt andet endorfiner når du er forelsket, griner eller dyrker motion.

Man kan blive afhængig af et endorfin-kick, fordi det simpelthen sætter skub i ens lyst, energi og lykke følelse.

Men ud over det berøringsmæssige aspekt af hvad hestene gør for mennesker, så har de en enorm kraft i sig selv.

Nemlig alene i deres væsen.

Hestene har i flere tusinde år været symbolet på frihed, seksualitet og styrke.

Hestene vil uforfalsket vise dig hvem du er

Hvis du er hesteperson kender du sandsynligvis allerede det, at hestene reagerer forskelligt på forskellige personer.

Samme hest kan være helt forskellig at håndtere, afhængigt af hvem der er i den anden ende af snoren.

Det er fordi hestene spejler dig. De læser dit kropssprog.

De mærker din energi. Men ikke mindst så mærker de dine intentioner.

Faktisk er det ofte sådan, at heste reagerer rigtig godt på børn, og på mennesker der ikke kommer til dem med en intention.

Fordi de er oprigtige. Autentiske. Ægte.

Hvis du aldrig selv har prøvet at stå overfor en hest og ladet dig spejle i den, bør du unde dig selv, den fantastiske gave det er.

Jeg lover dig, at hesten vil give dig lige det du har brug for.

Også selvom du måske endnu ikke selv ved hvad det er.

Alt="danubio"
Danubio er en af de heste du kan møde, når jeg giver dig mulighed for en aften med hestenes magi.

 

Du vinder alt, hvis du tør give dig hen til hestens magi

Forskning med svært depressive personer viser, at menneskets hjerne lukker ned for visse højere kognitive funktioner (dermed lukkes der af for menneskets ego center), når vi er i hestenes nærvær.

Når dén del af hjernen bliver lukket ned for en periode, bliver der istedet adgang til følelser som ellers ikke er tilgængelige.

Til bare at være til stede i nuet og ikke dømme, eller bedømme.

Du ved sikkert allerede godt, at hesten er et flugtdyr.

Det betyder, at hestene er nødt til kun at være til stede i dette øjeblik, nu og her.

Hvis de skulle bruge energi på, at bekymre sig om fremtiden, ville de være let bytte for rovdyr, fordi deres sanser ville blive overdøvet af hjernens uro.

Hestene er den ultimative læremester i bare at være.

Netop disse egenskaber gør også, at der findes rigtig mange mennesker (både med store og små udfordringer) der nærmest kan betegnes som heste-junkies.

Jeg ved det. Jeg er selv en af dem.

Jeg kan ikke fungere uden at kunne den ro som hestene giver mig.

Det behøver ikke engang, at være fordi jeg skal ride. Det kan også bare være, at sidde på folden og nyde deres selskab.

Kigge på de smukke, vilde men blide, store dyr.

Enhver hestepige vil sige ja til, at hesten er den allebedste til at trøste, når man er ked af det. Den bedste til at lytte til ens problemer og hemmeligheder.

Hesten kan mærke hvis du er bange

Det udtryk har du sikker hørt før.

Det er ikke helt forkert.

Lige såvel som hestens hjerte sender vibrationer ud igennem hele sin krop, videre ud til dem omkring den, så absorberer den også energi.

Nogle heste er så konsolideret i sig selv, at de ikke lader sig påvirker af menneskers frygt-energi. Istedet transformerer de frygt-energien til ro, og sender den ro direkte tilbage til dig.

Andre heste bryder sig der imod ikke om, at vi mennesker prøver at hælde vores urolige energi, eller frygt, ud over dem. Disse heste vil forsøge at trække sig fysisk.

Men er det ikke er muligt, vil de blive nervøse og kæmpe imod. Måske endda blive voldsomme.

Desværre bliver nogle af disse heste misforstået, fordi vi mennesker ikke formår at høre hvad de siger.

Når en hest for eksempel stejler for at slippe for det den bliver udsat for, svarer det til at den råber. Højt.

Ingen hest starter med at råbe. Den vil altid først hviske til dig.

Men hvis du ikke lytter, hvad anden udvej har den så end at råbe?

“En god heste-træner kan høre hesten tale. Men en fantastisk heste-træner kan høre hesten hviske.”

Det er helt det samme, når hesten spejler dig.

Hvis du lytter, er hesten helt subtil.

Men dømmer, eller forkaster, du dens spejling kan du opleve at den føler, at den bliver nødt til at råbe dig op.

Alle heste er forskellige

Lige som du og jeg.

De vil spejle dig forskelligt, ud fra hvem de selv er.

Hvis du lytter til dem, har de alle utroligt meget at give dig.

Så meget ro. Så meget nærvær. Så meget visdom.

De kan rykke din udvikling vildere end noget andet. Mere end nogen terapeut.

Meget mere end noget trendy og popsmart begreb eller kursus.

Det afhænger kun af 3 ting:

Er du modig nok til at spørge?

Er du stærk nok til at lytte?

Er du ydmyg nok til at lære?

Alt="hestene-kan-give-dig-svar"

Hvis du ikke allerede har læst om min aften på ryggen af Vento, så kan du læse det her: Meditation på hesteryg.

Hjertevarme knus, Janne

PS. Vil du også inviteres med, når jeg lader mine heste give en lille gruppe mennesker en meditativ oplevelse på folden?

Så skriv dig på VIP listen og få direkte besked i din mail.

4 kommentarer til “Hvad kan hestens magi give dig?”

  1. Jeg kan ikke være mere enig…
    Jeg har lidt af depressioner og lavt selvværd i mange år, og først da jeg fandt min soulmate i form af en 18-årig Fjordhest/Islænder blanding, fandt jeg ud af, hvad det vil sige at kunne se lys for enden af tunellen……

    Hun har reddet mit mentale, og sikkert også fysiske, helbred og jeg ville nok ikke have levet i dag, hvis det ikke var for hende…

    1. Hej Henrik.

      Tusind tak for din fantastisk ærlige og sårbare kommentar.

      Jeg kender godt den følelse du beskriver, og jeg er sikker på at rigtig mange andre kender den også. Så tak fordi, du er så modig, at du vil dele din oplevelse med mig og de andre der læser med på bloggen <3

      Og hvor er jeg glad for din hest kom til dig, og hjalp dig til et bedre sted i dit liv. Hun lyder helt magisk og særlig.

      Varme knus og tanker,
      Janne

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *