Det er synd for dig, at du aldrig opnåede noget

ALT="six-or-nine"

Det du ser, afhænger af dit perspektiv

Har du nogensinde prøvet at stå i en situation, hvor du er overbevist om, at du har ret?

Du er sikker på, at tingene er som du ser dem, og du kan ikke forstå hvordan det kan være, at andre ikke er enige med dig.

Uanset om det er en eller anden overbevisning du har, eller om det er en regulær diskussion, eller en anden version af en oplevelse du har haft.

Men hvorfor er det vi sjældent oplever det samme?

Det er synd for dig, at du aldrig rigtig opnåede noget

Lad mig give dig et eksempel på hvad jeg mener.

Som ung havde jeg en smuk, rød dressurhest.

Da jeg købte ham var planen, at vi skulle ride en masse stævner og blive rigtigt dygtige til dressur.

Men så gik han i stykker.

Flere gange kom han til skade på folden, og jeg kom aldrig ud til de der stævner.

Istedet gik vi rigtig mange ture i skoven, jeg lærte ham forskellige tricks, vi red med bare en snor om halsen.

Han lærte mig, at det at være god og dygtig, ikke handlede om at vinde en masse præmier, men om at opnå samhørighed.

En dag var der en der sagde til mig: “Det er da godt nok synd for dig, at du aldrig rigtig opnåede noget med sådan en lækker hest”.

Jeg husker situationen som var det igår.

Jeg husker det, fordi jeg blev så forbavset (og lidt fornærmet) over, at det var det hun så.

Jeg synes jo netop, at jeg havde nået helt vildt mange ting sammen med ham, og at jeg havde lært så meget af ham, og med ham.

Vores perspektiver var så forskellige, at vi slet ikke så det samme

Hun så en stakkels rytter der måtte nøjes med at ride/gå ture i skoven.

Hun så en der ikke kunne lave alle mulige smarte dressurøvelser med hesten i den ‘rette’ ramme.

Hun så en masse præmier der aldrig var blevet vundet, og at hestens kvalitet var blevet spildt.

Jeg så en hest, der kunne lave en masse fede øvelser med kun en snor om halsen, og ikke behøvede et hovedtøj for at kunne styres.

Jeg så en rytter der vidste, at lykken lå ude i skovens dybe ro med hesten som eneste selskab.

Jeg så, at præmier bare var ligegyldige pap-skiver, og glædede mig over, at have så skøn en hest at ride i skoven på.

Jeg ved nu, at vores perspektiver var helt forskellige, og hun prøvede ikke på at fornærme mig ved at sige sådan.

Hun prøvede nok snare at udvise empati for min situation.

Du er enten en vinder eller en taber

Jeg har siden fundet ud af, at der er en tendens til, at være uforstående overfor dem der ikke har et konkurrence-gen.

I hesteverdenen er det sådan lidt usagt, at hvis man køber en skidegodt gående hest med god kapacitet, så skal man også bruge den til noget (læs: ud at vinde pap-skiver).

Jeg kan på sin vis godt forstå det.

Det virker ulogisk, at hvis man har noget godt, at man så ikke vil udnytte det til sin fulde kapacitet.

Men jeg tror altså ikke på, at man enten er en vinder eller en taber. Og at hvis man ikke udnytter noget til fuld kapacitet så har man tabt, eller man mangler noget.

Jeg tror meget mere på, at man er åben for faktisk at lære noget, hvis man ikke tænker i vinde eller tabe.

ALT="perspektiv-bonzai"

Man kan da ikke købe en Ferrari hvis man kun skal køre i Netto

Forestil dig at din nabo køber en Ferrari.

Han har egentlig ikke brug for den, en lille Fiat Punto ville faktisk fint kunne dække hans transportbehov.

Men nu har han så købt den her røde, vilde og lynhurtige Ferrari.

Og så kører han gudhjælpemig kun i den når han skal i Netto og handle ind.

Rigtig mange vil synes at det er helt håbløst, at han vil betale mange penge for en bil, der kan køre hurtige end lynet. Og så aldrig kører over 80 km i timen ude på hovedvejen, på vej ned mod Netto.

Ville du også tænke det?

Ville du synes, at det da var ærgerligt, når han ikke har tænkt sig at udnytte bilens kapacitet til fulde?

Altså ræse op og ned af de tyske motorveje, som i et andet Formel 1 løb.

Eller ville du tænke, at det var da fedt, at han gjorde tingene lidt anderledes, og godt for ham, at han elskede sine ture til Netto i sin Ferrari?

Hvad er en Ferraris kapacitet egentlig?

Er det at udnytte dens kapacitet hvis man kører så hurtigt den kan, så ofte man kan komme til det?

Eller handler det om hvorvidt man kan stuve 50 indkøbsposer fra Netto ind på passagersædet?

Begge dele handler om kapacitet.

Men hvordan ved man så, om det ene er mere rigtigt end det andet, når man taler om at udnytte dens kapacitet?

Igen, det handler om dit perspektiv.

Gør det du har lyst til og stå ved det

Tænk, hvis du var ham der havde Ferrarien.

Tænk, hvis du var modig nok til bare at købe den Ferrari, og være super ligeglad med hvad andre tænkte om det.

Og endnu bedre, tænk hvis du vidste (og huskede dig selv på), at det de andre siger, ikke handler om dig.

Det handler om dem, og deres perspektiv.

Det gør det, fordi det vi siger og det vi ser, er en refleksion af hvor vi er i vores liv, og af vores prioriteter og kultur.

De ting vi ser eller oplever, er aldrig endegyldighed sandhed.

De er altid afhængige af en kontekst. Af et perspektiv, af erfaringer, af prioriteter, af opdragelse og kultur.

Det vi siger, og det vi ser, er en refleksion af hvad der eksisterer i os selv.

Derfor kan det vi oplever være meget forskelligt fra person til person. Selvom det egentlig var en situation vi oplevede sammen med den anden part.

Det er ikke ensbetydende med, at den ene har mere ret end den anden.

Men derfor vil jeg opfordre dig til, at stå ved det du gør, fordi du elsker at gøre det.

Og vid, at det uendeligt ligegyldigt hvad de andre mener om det du gør.

Du gør det jo for dig selv.

ALT="do-what-you-love"

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *