Meditation på hesteryg

Alt="Vento-lille-vind"
Udsigten fra ryggen af Vento lørdag aften. Vento er portugisisk og betyder Vind på dansk.

Kom så op af den sofa

Jeg havde den mest lækre lørdag aften i sidste uge.

Jeg kom nemlig afsted på tur med Vento.

Selvom jeg egentlig synes det var for sent på aftenen til at ride, hankede jeg lige op i mig selv.

Ok, jeg indrømmer det. Det var på opfordring af Søren.

Så havde han nemlig ikke dårlig samvittighed over at sidde og spille med gutterne.

Men uanset, at jeg lige skulle have et lille skub til at komme ud af sofaen og ned i ridestøvlerne, så var det helt fantastisk at komme afsted.

Er du ved dine sansers fulde fem eller hvad?

Det er vældig oppe i tiden med mindfuldness, hvor man skal være tilstede i nuet.

Blandt andet ved at aktivere sine sanser, så der an blive slukket lidt for hjernen i en periode.

En ridetur i naturen vækker alle dine sanser på samme tid, og jeg kan ikke forestille mig nogen bedre meditation end den du kan få på ryggen af en hest.

Forestil dig det lige

Du skridter igennem skoven, og hesten går næsten lydløst i skovbunden, så det eneste der trænger ind i din øregang er lyden af fuglene der kvidre og hesten der pruster af velvære.

Lidt foran dig kommer en hjort og hendes kid springende let over skovstien. Du hører en summen og opdager en smuk guldsmed der danser ved siden af dig og hesten, som om du er den bedste publikum.

Hestens store, varme krop vugger dig blidt fra side til side. Du er i et med hesten. For hvert skridt bliver alle spændinger i din krop løsnet op og du sidder afslappet, i balance.

Du kommer ud af skoven og drejer ned af vejen.

Der er ikke en eneste bil i syne. Det er kun dig og hesten.

Lyden af hovene på  asfalten, hypnotiserer din hjerne som en nænsom taktstok, og alle dagens bekymringer forlader dit sind.

I solens stråler kan du se myggene danse over den stolte kornmark der vejrer i en let aftenbrise.

Du standser hesten og trækker vejret helt ned i lungerne og mærker hvordan du fyldes af den friske luft.

Duften fra skovens træer bag dig, og de vilde blomster i vejkanten, trænger ind i din næse.

Igennem hestens øre kan du se, at solen er så småt ved at gå på hæld. Den farver himlen i de smukkeste nuancer af rød, gul, orange og violet.

Du sætter hesten fremad igen. Du mærker hvordan hestens 600kg tunge krop bærer dig med forsigtighed og styrke på samme tid.

Alt ånder fred og ro.

 

Alt="meditation-på-hesteryg"
Man skal huske at samle på smukke øjeblikke. Solen på vej ned over markens korn i den danske sommer.

Når du har allermest brug for det

Det lå ellers ikke lige i kortene, at jeg skulle afsted på aftentur med Vento i lørdags.

Vi vågende nemlig fredag morgen ved at Oskar, der lå imellem os, satte i et kæmpe skrig efterfulgt af gråd (ja vi samsover herhjemme).

Han havde gjort i bleen. Og i sengen. Og på puden. Og på dynerne. Og, og, og…

Han havde simpelthen fanget sig en omgang roskildesyge ude i vuggeren. Det lille pus.

Det er jo en af ulemperne ved at samsove. Når Roskildesygen sætter ind, så kommer man ret hurtigt ud af sengen, som er indsmurt i…ja…l*rt.

Jeg greb barnet, og vi skyndte os ned ad trappen og direkte i bad.

Søren måtte klare soveværelse.

Da vi havde været i bad, og jeg troede, at nu var krisen afværget, så kom der en kæmpe omgang opkast. Ud over sofa, barn, mor, dyne nr. 2 og den ene hund.

I bad igen!

Stakkels Søren måtte igen på den med de bedste rengøringskone evner han havde.

Så var vi da ligesom vågne kan man sige.

Kaffen kunne ikke gå stærkt nok. Kender du det?

Der hvor man tænker, “Stik mig den intravenøst – must have coffee in my veins…NOW!”

Og sådan kørte dagen ellers på bedste beskub,

Selvfølgelig fortsatte det også lørdag, hvor Søren var på arbejde.

Så jeg var rimelig brugt allerede lørdag eftermiddag.

Og jeg tror ikke jeg lyver når jeg siger, at der var bunker af vasketøj på størrelse med Mount Everrest i vores bryggers.

Tak til den søde kæreste

Hvor var det godt, at Søren sagde jeg skulle tage at ride den tur.

For i de 2 timer var der ingen syg Oskar, intet vasketøj, ingen mobil der bippede.

Eller noget som helst andet der mindede om, at de sidste to døgn havde været som at udkæmpe en usynlig fjende på slagmarken i hobbitland.

Der var bare mig og Lille Vento Vind.

Lige den meditation en mor havde brug for til at få ladet duracell batterierne op til næste omgang i bokseringen med roskildesygen.

I skrivende stund, tror jeg endelig vi er ude på den anden side.

Oskar har ikke kastet og jeg har besluttet at mit vasketøj ikke dør af, at det ligger til i næste uge før det bliver lagt sammen og på plads.

Meditation på hesteryg, ja tak.

Igen i morgen blev der sagt.

 

Alt="sygt-barn"
Stakkels Mozzy-mus putter i sofaen, der er plastret ind i kartoffelmel efter anden omgang opkast.

 

PS. – undskyld på forhånd

 

Indlægget her rammer bloggen sent i dag, jeg ved det godt.

Jeg ved også godt, at det sikkert er fuld af stave og kommafejl. Det må du leve med i dag.

Der har været lidt pendulfart til og fra patienten. Når man er sløj vil man bare gerne putte med sin ‘muar’.

Og det kommer altså før tidrammer og pæn skrivning.

Jeg strammer op i næste uge. Tror jeg…. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *