Hestene jeg arbejder med

Opdateres

Når jeg coacher med heste bruger jeg primært mine egne 2 heste; Danubio og Vento.

På gruppe workshops låner jeg dog ofte nogle af de andre heste der bor her på gården også.

Her på siden kan du læse lidt om Danubio og Vento.

Danubio – Kongen

Danubio JPL – lusitano vallak fra 2008, som jeg importerede da han var 3 år gammel.

På portugisisk betyder hans navn Donau.

Donau er Europas næstlængste flod, og kaldes også Flodernes dronning.

Danubio repræsenter elementet vand, der er et feminint og passivt element.

Vand tager form efter omstændigheder og flader altid ud, selv efter den vildeste storm.

Vandet er i stand til, at skære igennem de mest uigennemtrængelige forhindringer, og bane vejen for nyt liv.

Det dækker og absorberer det der hældes i – hvilket betyder at elementet er en kilde der modtager og forvandler. Derfor knyttes vandelementet også ofte til følelseslivet.

Herudover er vand lys reflekterende, og spejler alting omkring sig.

Vand knytter sig til begreber som illusion, drømme og intuition.

For Danubio betyder det, at han er utroligt dygtig til at spejle mennesker og hestes emotionelle tilstand, og transformere den.

Han hjælper med at absorbere negative energier og sætte dem fri.

Når han coacher er han meget tydelig, og insisterende men samtidig fintfølende og omsorgsfuld.

De der har oplevet en session med Danubio føler sig passet på og genopladet i hans nærvær.

Danubio sætter fri, transformerer og healer.

Han healer endog andre heste.

Her på gården er han den øverste i hestenes hieraki, og vi kalder ham Kongen.

Allerede som helt ung var han konsolideret i sig selv, og som førerhest er han både tydelig og overbærende.

Han er i stand til at skabe en ro på alle hestene, og ved præcis hvonår han skal stå frem, og hvornår han skal træde i baggrunden.

Den slags førerhest finder man kun uhyre sjældent.

Kort fortalt, så er Danubio Kongen, og min vandhest.

 

Vento – Ministeren