Når du siger farvel til ét eventyr, siger du også goddag til et nyt

ALT="farvel-er-også-goddag"
Caroline og Katrine fra 9. klasse sagde jeg, og Hellested Friskole, farvel til i år.

Nu starter skolen snart igen

Det får mig til at tænke på de mennesker jeg har sagt farvel (eller ihvertfald på gensyn) til, og de oplevelser jeg kommer til at savne.

Det er altid lidt vemodigt, når man skal sige farvel til nogen eller noget, man faktisk holder rigtig meget af.

Sådan var det også for mig, da jeg måtte sige farvel til Hellested Friskole.

Mine dejlige kollegaer, og ikke mindst – alle mine fantastiske elever.

Om at mindes med glæde

Jeg har en video fra den fredag, hvor jeg tog afsked med Hellested Friskole og mine fantastiske elever.

Den vil jeg gerne dele med dig.

Det er en video, der er så autentisk som noget kan være.

Det er en video der både rumme glæde, stolthed og også lidt vemod.

Du kan se den lige her

Hver gang jeg ser den her video bliver jeg simpelthen så glad, og rørt.

Jeg savner dem allerede, og er lidt misundelig på de lærere der får lov at være sammen med de her lækre unge mennesker de næste år.

Men jeg mindes dem med en enorm glæde. Også selvom vore veje skiltes for tidligt.

Vi kan kun bevæge os fremad, ikke tilbage.

Derfor synes jeg det er så vigtigt, at nyde den tid vi har haft.

Alt="Dont-cry-because-it-is-over"

Lad mig fortælle dig om videoen

Jeg havde parkeret min bil i skolegården, for jeg havde så mange blomster og gaver der skulle bæres ud.

Da jeg kommer ud for sidste gang (og tror at jeg skal afsted), og at al afsked er klaret, er min bil simpelthen spærret inde.

Mine frække og herlige elever har sat et borde-bænke sæt foran og bagved min lille UP, så jeg ikke kan komme ud.

Inden jeg ved af det, er de hoppet op på bænken foran min bil, og bryder ud i fædrelandssang.

Elever fra 7. og 8. klasse.

Er det ikke fuldstændig vanvittigt fantastisk?!? På eget initiativ.

Jeg ELSKER de unge mennesker!

Og jeg savner dem allesammen.

De er mit bevis på, at det jeg gjorde som lærer var godt.

De er mit bevis på, at min tid med dem har været en succes.

Jeg behøver ikke andet end ros fra dem.

De er de rigtige dommere. Ikke karakterer, forældre eller ledelse.

Børnene. Dem, det hele i virkeligheden handler om.

Farvel betyder også Goddag

Lige meget hvad man vælger her i livet, så er det tilvalg og fravalg.

Når vi vælger fra, er vi nødt til at sige farvel.

Om det er farvel til et sted, eller en person, noget eller nogen der ikke længere er sundt for os, noget eller nogen vi holder af, men må give sige farvel til af andre årsager.

Uanset hvorfor vi siger farvel, giver slip og går videre, så vil den tid der har været, altid være med os.

I vores hjerter, i vores tanker. I vores erfaringer, i vores udvikling.

I vores læren om livet.

Godt som skidt.

Men med farvel, siger vi også goddag til noget nyt.

Vi går nye veje, møder nye mennesker. Oplever nye eventyr og nye udfordringer.

Alting har sin tid og alting har sin plads

Selvom det til tider kan være hårdt.

Og vi måske savner det der engang var, så skal vi se tilbage på det med kærlighed.

Vi skal se på det, som det gav os, og mindes det med glæde.

Nogle mennesker kommer ind i vores liv for at bringe os videre.

Når vi er klar til vores videre færd, kan det ske, at vore veje må skilles. Omend det kan synes forkert. For tidligt.

Men det er ikke alle der har samme destination som du selv.

Og selvom der er mennesker du gerne vil have med på din rejse, er det ikke sikkert at de står klar og har ‘pakket’.

Måske deres rejse går et helt andet sted hen end din.

Måske I mødes igen.

Se tilbage på det du har sagt farvel til, men se også på det der hilser dig goddag, derude hvor du er på vej hen.

Alting har sin plads.

Oplevelser bliver til læring. Læring bliver til erfaringer. Erfaringer bliver til viden.

Hvis vi aldrig Farvel, giver vi heller ikke plads til Goddag.

ALT="Derfor-skal-du-sige-farvel"
Udsigt over bugten i San Francisco. Nogle af flyvemaskinerne ankommer, og nogle tager afsted.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *