Så springer vi ud!

Nøj, hvor har jeg glædet mig til at møde dig! Altså, sådan helt vildt glædet mig, som et lille barn til juleaften.

Nu står påsken for døren, og alle de smukke forårsblomster er sprunget ud og står i fuldt flor alle steder. Du kan næsten ikke andet end at glæde dig, til alt hvad 2017 skal bringe af spændende nye eventyr. Og ved du hvad, det gør jeg også!

Jeg glæder mig til at dele dette år med dig, til at vi lærer hinanden at kende, og jeg glæder mig til, at tage dig med på en rejse ind i en verden, hvor nærvær og oprigtighed er i fokus.

Du kender nok godt det der…med at der er for lidt tid, for lidt overskud nok i hverdagen, for mange tanker der kører i hæsblæsende fart, behov for at restituere oven på vinterens kulde og sygdomme, og at der bare er lidt for lidt af dig.

Alt dette vil bloggen hjertevarme.nu hjælpe dig med at rette fokus på, så du kan slippe dine begrænsninger, og finde din kerne, finde dit autentiske selv. På denne blog kommer jeg til, at behandle det jeg kalder Dit Autentiske Liv. “Hvad pokker er det” tænker du måske nu?

Dit Autentiske Liv er det liv du fortjener!
I al sin enkelthed handler det at være autentisk om, at være det modsatte af at være påtaget og overfladisk. Det handler om, at du kommer tilbage til din kerne, dit sande jeg og mærker efter hvilke ting DU har lyst til i dit liv. Du behøver ikke at følge diverse trends og modeluner, og NEJ, de andres liv er ikke så meget federe end dit, heller ikke selvom det ser sådan ud på facebook, Instagram og Twitter!!

Du er helt perfekt som uperfekt, og det er okay at du vælge til og fra, prioriterer hvad der føles rigtigt for dig. Du behøver ikke at sætte barren højere for dig selv end du gør for andre…og løbe lige lidt stærkere, yde lige lidt mere, ‘føle’ lidt mindre, og presse citronen til allersidste dråbe. Du må gerne…nej, du SKAL…sige ja tak til dig selv, dine behov og dine drømme. Og du skal gå efter dem!

I en forhastet og effektiviseret hverdag er hjertevarme.nu dit åndehul. Her finder du ro og inspiration til, at komme videre derfra hvor du står nu, og jeg giver dig et helt sårbart og åbenhjertigt indblik i, hvordan min verden ser ud, og hvordan jeg kom hertil.

Mit mål med hjertevarme er, at give dig et sted hvor alt det vi ikke siger højt, og som tror vi er helt alene om, netop bliver sagt højt så du VED, at du ikke er alene!
Jeg giver dig en blog med et positivt mindset, hvor du kan samle overskud og inspiration til dit eget liv. Helt uden krav! Du bestemmer!

Jeg ønsker for dig, at du bliver i stand til at leve et autentisk liv hvor du er nærværende, og bruger din tid, dit liv, på alt det der betyder mest for dig. Det der gør dig glad, helt nede i maven. Uanset hvad det er!

Jeg dømmer dig ikke, uanset hvad du kommer fra, og hvad du kommer med. Du er tryg her hos hjertevarme.nu, så sæt dig tilbage i førehuset i dit liv.

Du er dig, og du er helt som du skal være. Jeg lover dig, at du er helt okay, uanset hvad.

Og JA, du må gerne, og du KAN godt!!!

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *